Debutalbum fra Heavy Sentence er fyldt med punkede, bøllede arbejderklassemetalhymner og er nok det bedste soundtrack til et værtshusslagsmål, man kan forestille sig.
Vulture spiller flittigt på den store oldschool heavy og thrash-violin, og så kan de endda finde ud af at knuse de snævre rammer med nogle overraskende velplacerede genrebrydninger.
Jo Steel lyder som en mongol, der prøver at spille heavy metal. Altså ret meget som heavy metal. Det er den perfekte antitese til den lammende perfektionisme.
Wolf Devil lignede noget fra en sløj sydvestjysk dilettantforestilling, komplet med sjove parykker og pude-tyk mave, da de endelig livedebuterede på High Voltage. Men var det sjovt?
Air Raid er et stækt svensk svar på et band, der lyder som noget, du har hørt før i nærheden af metalguderne i Judas Priest. Men bare ungt med små dun på hagen og dugfriskt som i det band, der spiller højest i ungdomsklubben.
Danske Steelbournes debut er et velskabt heavymetal-album, der kun mangler, at de tør give fuldstændigt los hele tiden og tage den helt ud på både vildskab og det episke.
Kan et gendannet 80'er-band, der aldrig udgav mere end en demo dengang, tænde ilden i hjertet efter sværd og trolddom? Incursion kan i hvert fald tænde en flamme.
Den hastige melodiske heavy metal havde det godt i firsernes Tyskland, men da det er 30-40 år siden, skal der stå bands klar i kulissen til at tage over. Det kan Axxion til dels.
Sandstorms anden EP er kort, simpel, stærk og rå – og kan citere de store mestre uden at kopiere.
Hvis du er til klassisk heavy rock og metal, så lider du under, at de store bands synger på sidste vers. Derfor peger vi på nye bands, der kan bringe faklen videre. Første band i serien 'Nyt Fra Vestfronten' om genopstanden heavy rock og heavy metal er amerikanske Midnight Dice.
Significant Points debut er et fint bevis på, at man ikke skal tænke sig for meget om, når man spiller heavy metal.
Polske Crystal Viper lever og ånder for den traditionelle heavy metal – og det er slet ikke så skidt.
Det kræver skinger falsetsang og hysteriske guitarsoloer, hvis Manden med Weekendvesten skal overleve på de københavnske cykeljungler. Derfor tager han mexicanske Thunderslave med sig – og ingen cykelhjelm!
Manden med Weekendvesten står overfor igen at skulle se en af sine største fjender i øjnene, da sidstfødte griber ud efter en bold. Heldigvis udligner Blazon Rite det ulige opgør i kampens døende sekunder.
Accept lyder som forventeligt. Æstetisk ægte firser-metal men med et lag af støv og sepia, der understreger, at tyskerne aldrig nogensinde bliver rigtig vilde og voldsomme igen.
Odensianske Hadrons anden plade balancerer sikkert mellem heavy metal og doom – men er knap så velafstemt, når det kommer til at vælge sprog.
Det sande ståls schweiziske sværd skinner atter.
Manden med Weekendvesten forstår sig på at skyde det gamle år i småstykker, og han allierer sig med Scrollkeeper, da arsenalet skal fyldes op før den store aften.
Glacier har ventet en tredjedel af et århundrede på at lave en fuldlængde, og det var tilsyneladende klogt at udvise tålmodighed.