Roskilde Festival trak i håndbremsen og satte en stopper for verdens mest uskyldige fest – en overreaktion af dimensioner.
Det blev til en kort koncert med Brand of Sacrifice, som trods udfordringer forsøgte at give Copenhell den start på dagen, vi havde fortjent.
Until I Wake bragte New York-bangervibes til Gehenna, og fik de tidligt fremmødte op i gear fra formiddagen!
Med påsken for døren var Pumpehuset samlingspunkt for noget af det bedste, første-divisions-metalcore har at byde på.
Det var både middelmådigt, rigtig godt og rigtig dumt, da Attila torsdag aften indtog Bombehuset.
Ribes stolthed vender tilbage med flere velkomponerede kompositioner, der ditto giver køb på nogle af de fundamentale styrker, der gav Aphyxion relevans.
Carnifex har udgivet en udmærket deathcore-plade, der både byder på dybe breaks og såvel lækker guitar som symfoniorkester!
Sylosis bruger sin mangeårige erfaring på at se bagud, barbere til og så lave et stærkt og mere direkte album, end den gængse fan af bandet måske ville have forventet.
Er du vild med breakdowns og kun breakdowns? Så er ’Amongst the Low & Empty’ lige noget for dig!
Butcher Babies er tilbage på overdådigvis med en dobbeltudgivelse, der naturligvis nemt kunne være komprimeret til en god plade.
Den sad ikke helt i skabet, men det supersympatiske band Ithaca formåede alligevel at skabe stemning og mosh.
Lorna Shore larmede af sted, men det var en koncertoplevelse, der var forbeholdt de få heldige, der kunne høre, hvad der skete.
Langt om længe skulle Cabal vise deres værd. Det gjorde de, og understregede hvorfor Cabal skal opleves live.
Spiritbox lovede os breakdowns, man kunne ryste numsen til, men vi ville ærligt bare hellere have haft bedre melodiskrivning.
Engelske Employed to Serves metalcore var ligetil og let at gå til; den blev serveret med et smil, og publikum kvitterede med imødekommenhed.
Parkway Drive var to numre og udfordrede sangtalenter fra at give Copenhell den ultimative afslutning på onsdagen.
Støvet blev pisket op, kammeraterne sendt i jorden, intensiteten maksimeret. The Ghost Inside leverede en ægte og ufiltreret power-performance.
Der er ingen, der skal bestemme hvad der er rigtigt for britiske Death Goals, der med knyttede næver kæmper for retten til at være sig selv.
Vi ved ikke helt, hvilken type Jesus, de har i Philadelphia. Men det er en hårdtslående type.
Melodisk metalcore er en udvandet genre, hvor et hav af bands søger at lyde ens, uden lyst eller vilje til at stå ud fra mængden.