Ikke et øje eller drikkehorn er tørt, og ingen næve uknyttet, når Enslaved forsvarer den stolte ur-metalitet.
Med deres femte album ’Malina’ smider Leprous tyngden væk og svæver højt på storladne og melodiske omkvæd. Det er pænt, poleret og progressivt, men overraskelserne og forløsningen mangler.
Threshold har med ’Legend of the Shires’ fået sat en milepæl i bandets historie.
Anubis Gate har valgt en inadvendt vej på deres syvende album. De går dygtigt i den retning, men får ikke hele bandets sjæl med.
FMan keder sig aldrig i selskab med metallens svar på Robbie Williams, og pointene hentes hjem med tør humor og sikre træffere.
Kunsten at genskabe et hyldet album fra svundne tider er svær at mestre. En time i selskab med Tiamat viste dog, at der stadig flyder vildhonning i Johan Edlund & co.s årer.
Viljen fejler intet hos de århusianske prog-debutanter Advocacy. Uden flere musikalske højdepunkter hviler ambitionerne dog på et lidt tyndt grundlag.
Det er med følelserne uden på tøjet, at Foscor på deres femte udspil bevæger sig op i de højere luftlag. Fortsæt endelig den vej!
Det var som et noget forandret band, at svenske Tribulation vendte tilbage til Metal Magic. Her viste de, at metallen også kan ligge i detaljen.
Franske Igorrrs tredje album, 'Savage Sinousoid', er et genrenedbrydende storværk der destruerer alle musikalske forventninger for at opbygge nye ordener og efterlader lytteren som ét stort grinende spørgsmålstegn.
Store tekniske problemer ramte Cult of Luna der, hvor det gør allermest ondt. I ti minutter måtte bandet lade publikum vente, men kom stærkt igen ved at fremføre sange fra deres store mesterværk.
Værket gør den usexede progrock spraglet forførende. Men selv ikke et af landets p.t. klart bedre bands kunne overvinde Rising-scenens forstyrrelser under årets festival.
Primalskrig, koklokke og harpesoloer skal ikke undervurderes. Det skal den højere musikalske enhed dog heller ikke, og uden en større mening med galskaben forbliver Svin desværre et eksperiment for eksperimentets skyld.
Neurosis kom godt efter en skæv og stresset koncertstart og trodsede solen lørdag aften på Avalon, hvor de endte med at overgå deres eget legendariske materiale.
Retro-rocken blev lagt på hylden, og drømmen om en tilbagevenden til det gamle Opeth fik lov at leve videre.
Blandt kultkendere var der store forventninger til det progressive metal-band Psychotic Waltz. De blev gjort til skamme af en forsanger, der slet ikke kunne ramme de høje toner.
SikThs første fuldlængde-udgivelse siden medlemmerne gik fra hinanden i 2008, er måske ikke lige så musikalsk banebrydende som tidligere udgivelser, men det er stadig en rigtig god plade.
Intet nyt er godt nyt, og Fates Warning har stadig nerven intakt, fraværet af publikumstække til trods.
Seks års forventninger indfries på fornem vis med franske Uneven Structures andet album.
Det er muligt, at Periphery aldrig har spillet en god opvarmningskoncert i Danmark, men som hovednavn leverer de amerikanske prog-metal-ekvilibrister varen stort set hver gang.