Voivod kom, så og sejrede med en overlegen præstation og en medrivende fest for de indviede få til Dirty Days of Summer.
Ihsahn har efterhånden gæstet Wacken ret mange gange både med Emperor og som solist. Denne gang nørdede han igennem, og det fungerede momentvis.
Med ’The Theories of Flight’ sætter Fates Warning en tyk streg under, at bandet ikke bare er blandt pionererne inden for amerikansk progressiv metal, men også at man fortsat agter at gøre krav på tronen inden for genren.
Det er ærgerligt, når ens gamle musikalske helte ikke kan leve op til deres højdepunkter. Men det er sørgeligt, når ens gamle helte leverer en præstation, der får dem til at fremstå som et amatørband af den slags, som spillede på lokale rockfestivaler i gamle dage.
The Algorithm er et vanvidsprojekt. En bagmand med et utal af ideer og en total mangel på respekt for diverse genrekonventioner. Resultatet er endnu en magt-præstation fra den franske solo-kunstner og et genremix af progressiv metal, djent, IDM, trance og drum and bass.
De franske metalgiganter havde ikke den bedste koncertstart, men kom hurtigt efter det med deres energiske nyklassikere.
Greg Fox og Alexandra Drewchin tog lørdag eftermiddag en rejse gennem 70 minutters eksperimenterende improvisationsmusik. Det var dog hård kost for et lørdagstræt publikum.
Trommeslagerne Greg Fox (Liturgy) og Kid Millions (Oneida) spillede fredag eftermiddag en koncert i Glorias mørke, hvor de begge i dynamisk dialog gav hinanden mod- og medspil.
Almægtige Meshuggah badede natten til lørdag Avalon i tonstunge toner og lækkert lys med en magtdemonstration af en koncert, der godt kunne have brugt en enkelt grooveændring.
Amerikanske At The Drive-In fremstod meget musikalske og innovative, men var placeret på en alt for stor scene.
Forsanger Chris Barrettos frembrusende adfærd og høje humør formåede at rede briternes koncert fra den rene elendighed.
Defecto havde sat sig for, at Copenhell skulle åbnes med manér. Med en teknisk velspillet koncert i højt humør bestod bandet sikkert manddomsprøven og viste, at der nu er helt styr på det med liveshows.
De svenske kometer i Tribulation havde et dragende sceneshow og viste høj klasse på et ukristeligt tidspunkt.
Soilwork indtog som det første metalband Bibliotekets koncertsal i Nordvest, og det blev en helvedes hed, men særdeles velspillet koncertoplevelse med en tændt og veloplagt frontmand som højdepunkt .
Karrierens sjette fuldlængdealbum er en manifestation af, hvem Gojira er, og hvilket kolossalt talent de besidder.
Endeløst groove og fuzzet guitar; Earthless og Harsh Toke har sammen begået en massiv split.
Katatonia har gjort det igen; de atmosfæreskabende svenskere har på deres 10. studiealbum endnu engang bevist, hvorfor de er et af de mest interessante bands, Sverige nogensinde har leveret.
Det gamle syreband Hawkwind har udgivet et konceptalbum. Det er bandet sluppet ret godt fra.
Amerikanske The Room Colored Charlatans opfølger til deres 2014-udgivelse ‘Primitives’ er en lektion i stærke kompositioner og velskrevet og moderne progressiv metal.
Australske Kurushimi har en interessant indgangsvinkel til deres delvist improviserede noisejazz. Men idéerne udmunder desværre sjældent i noget decideret lytteværdigt, og dermed bliver det monstrøse debutalbum en 80 minutter lang ørkenvandring.