Vold, interne svinere, stoffer, dodgy labels, mental ustabilitet, fitness, kampsport og religiøse sekter: Historien om Cro-Mags har det hele, bortset fra en god diskografi udover klassikerne.
Amerikanske Natur leverede en ganske fin performance, svenske Antichrist var generisk kedelige, og tyske Occvlta havde alle odds imod sig.
Schweiziske Sounds of Fury imponerer ikke med originalitet på "Mediocracy", der dog har potentiale i deres form for dødsmetal, som den lød i halvfemserne.
Finske Circle gav en heftig rundtur i psych, kraut, punk og metal. Alt sammen pakket ind i et fernis af fjol i form af udklædning og teater, hvis formål det var svært at få øje på. Men gakket, det var det da.
Inquisition skærer definitvt igennem på dette album i en sådan grad, at det bliver mere voldsomt, end hvad godt er.
Som en anden fugl Føniks dør og genopstår Minsk fra deres egen aske gennem den udmarvende rejse, som deres længe ventede nye album byder på. Gruppen kan og vil alt, men det er ikke altid lige personligt eller interessant.
Optimalt set skulle Magtesløs lyde af den frustration, bandnavnet antyder Det ville vække liv i det potentiale, der gemmer sig under den pæne overflade.
Evil Spirit bød på en kaloriefattig buffet af halvkedelige Black Sabbath-riffs garneret med stænk af fræsende black metal.
Den københavnske stoner/death-trio Reefer skulle vække et festramt Ungdomshus og Doomtown-publikum til live igen på andendagen af Heavy Days In Doomtown.
En halv flaske Jack Daniel's, smøger og underholdende anekdoter. King Dude gav den gas på scenen, men musik var der ikke så meget af fra den stangvisne solomusiker.
Gode riffs med kongepondus resulterede på paradoksalt vis i en noget anonym koncert med Acid King.
Six Feet Under har tabt den kreative pust på seneste udgivelse 'Crypt of the Devil'.
Lydproblemer og teknisk fnidder forhindrede San Franciscos Black Cobra i at sparke årets Heavy Days i Ungdomshuset ordentligt i gang. Faktisk var duoens koncert kun lige nøjagtigt tålelig.
Sidste omgang HDDT blev åbnet af de kæbenhavnske stonerveteraner der har rejst sig fra graven. 10 års pause har bare ikke udbedret de mangler de havde i sin tid.
Sirenia er klar med bandets syvende album. Det virker desværre, som om bandet ikke har haft det fornødne materiale til at gå i studiet denne gang.
Med 'Ungod' er Morgoth genopstået ikke bare som festivalkoryfæ, men som et pladeaktuelt band. Det er fint nok. Dog ikke noget, der holder os vågne om natten.
Stonerrocktrioen har tilsyneladende brugt 10 års pladepause på at stirre på en lavalampe og kontemplere universet i stedet for at køre træk og udtænke riffs, som de burde.
The Agonist overlever uden Alissa White-Gluz, men på bekostning af stort set alt andet interessant.
Grumpynators spiller efter eget udsagn ”MotorBilly” – som skulle være et mix af hard rock, metal og rockabilly. Det virker dog lidt, som om genren er udtænkt som en måde, hvorpå man kan lægge sig i slipstrømmen af Volbeats succes med at blande stilarterne.
Evil har eksisteret i en eller anden sammenhæng i 30 år, og alligevel er det, som om den første fuldlængde kunne have brugt lidt mere arbejdstid.