Vektor blev for de fleste af os lagt på is, før vi nåede at fange dem fra scenekanten – det skulle søndagens thrash-brag i Roskilde råde gevaldigt bod på.

Carpenter Bruts tredje besøg i Danmark var endnu en elegant og stemningsfyldt oplevelse, der dog prioriterede festen frem for detaljerne.

Er der noget bedre, end når et opvarmningsband tager dig fuldstændig med bukserne nede? Nej. Nej, det er der ikke. 

Et sted mellem post-punk, alt-rock og hurtig shoegaze finder vi belgiske Brutus, der demonstrerer, at de stadig har rigeligt at byde på.

Svenske Marduk levede op til forventningerne på Odense Metal Fest, hvor de nærmest legesyge gav en intens opvisning i black metal.

Celestial Grave revolutionerer ikke black metallen med deres andet album. Til gengæld er det fyldt med langtidsholdbare hooks og en for genren sjældent opløftende stemning.

Franklin Zoo sagde farvel med manér efter 13 år foran et stort set fyldt Hotel Cecil og kunne dermed sætte punktum for et kapitel i dansk hard rock. Det blev til en kavalkade af gamle og nye numre, og et ikke alt for sentimentalt farvel fra bandet.

Starten på åbningsnummeret på ’A Place for Ash’ giver en kuldegysninger, men ikke af fryd, eller fordi man allerede er rørt.

Lorna Shore har udgivet en plade i takt med tiden. På en gang Inkluderende, alsidig og spændende, uden at gå på kompromis - en udgivelse, der bryder rammerne for, hvad Deathcore er. 

Konvent havde inviteret Undergang og Vulvatorious med som gæster i Pumpehuset, og ud af det kom der en aften med tre solide oplevelser.

Avantasias hovedperson Tobias Sammet er barslet med endnu et album, der lyder ligesom alle de andre, men har en længere og mærkeligere titel. Det er selvfølgelig herligt skamløst, men ikke helt oppe at ringe.

Med ’Hudangst’ får Hersker sat sig på landkortet med smadret black metal, der synges på dansk og har måske årets bedste titel på en plade.

Spilleglæden strålede ud af Deep Purple, da de britiske legender fredag aften blæste klassikere ud i Royal Arena.

Watain var hovedrystende booket på sted, hvor ild er forbudt. Alligevel var svenskerne bedst på en lang aften, hvor også Abbath sejrede med gamle Immortal-numre.

Fu Manchu fejrede sit 30års jubilæum med et par års forsinkelse, men fyrede stadig den store hitkavalkade af med skatercharme og fuzz i stride baner.

Spacerockerne i UFOMAMMUT har, på trods af lidt modgang, ikke tabt opdrift under coronapandemien, og koncerten på Loppen denne søndag aften var som designet - til stedet, til dagen og til det publikum, der  trods søndag og truende regnvejr var mødt op.

Orthodoxy finpudser stilen fra deres tre år gamle debut; resultatet er dødsmetal med unikt malign atmosfære, man kun sjældent finder mange til på dagens scene.

Dramaet er skruet op og udtrykket fintune på Gaereas seneste udspil, der alene i ambitionsniveau er alt andet end det fatamorgana, det titulært udgiver sig for at være.

Noiserock og post-hardcore om paranoia. Opskriften på et dårligt efterår, på den bedste måde.

Gulvet blev mere og mere klistret på Hotel Cecil, som aftenen skred frem med den ene punkede knytnæve efter den anden, kurateret af Tolderne fra Aarhus.