Replicant formår med groove og fede detaljer at gøre det let og lækkert at høre noget teknisk og til tider dissonant dødsmetal.

Det er et punket og gotisk rave i en fabrikshal med en stor, kold og trist rumklang, og halvdelen af gæsterne er vampyrer. Og du ser det hele på et vhs-bånd, som er besat af dæmoner.

Thy Catafalque foldede deres fulde avantgarde-palet ud på det første danske visit med nedpluk rundt i hele kataloget - og Stengade slugte ungarernes særegne univers råt.

Offernat, der nu er en duo, hæver ambitionsniveauet på en omfattende og forjættende plade, der, titlen til trods, bestemt ikke føles gold.

Devil Master spillede sejt, lød sejt og så seje ud, mens Dödsrit havde sans for melodierne på en fin torsdag aften på Nørrebro.

Nu-metal-bandet, de fleste nok havde placeret i fortiden, er tilbage med en plade, der eleverer både band og genre ind i nutiden.

STØJ og Omegalisten havde bestemt ikke tænkt sig at gå stille ned med 24/7’s lukning. Og trods påskeferie var der pakket på Studenterhuset Københavns lille scene fra start til slut.

Canadisk-amerikanske metaltraditionalister tager et ordentligt spring fremad på deres tredje album.

'Focus' fyldte 30 år i 2023. En plade, der mødte megen modstand i samtiden, men sidenhen har vundet klassikerstatus i progkredse - og er omdrejningspunkt for Cynics visit i aften.

'DIN SORTE TUNGE / RIVER HUL / LAD SKAMMEN FLYDE / FRA MINE SÅR / SLIK DET AF MIN KROP / OG LAD DEN DØ / ER DET NOK NU?'

Igennem 90 minutter med en sublim sætliste var drengerøvene fra Ugly Kid Joe værter for en sprudlende fest.

Livgone kommer vidt omkring i de atmosfæriske sindelag med doomens tunge leje som omdrejningspunkt på 'Almost There' - en lovende debut for den franske trio.

Baest og Cabal leverede et festfyrværkeri fredag aften, hvor publikum i den grad var med, og hvor spillestedet også viste sig fra en positiv side.

Brodequin er tilbage med deres ultrametal efter tyve års pause. Ondt, fængslende og moderne.

Vulvatorious folder deres udtryk bredere ud uden at miste den kant, der i første omgang gjorde dem fascinerende.

Det var som en historielektion i rytmisk og hård musik, som den blev skabt for efterhånden en del år siden, da pakken Lucifer, Attic og The Night Eternal ramte Stengade en festlig fredag i februar.

Pantsæt dit tandsæt og find armeringsjernet frem. Bonejammer vil slås. Og det vil du også.

Gösta Berlings Saga gravede dybt i bagkataloget til koncerten i Malmø, og alle måtte vippe med foden til en veloplagt koncert i industrielle omgivelser.

Vitriol lyder, som Morbid Angel burde lyde anno 2024, og de formår at holde både højt tempo, melodi og intensitet sammen på en fremragende plade. 

Hele 'IIII' fra ende til anden, for første, sidste og eneste gang nogensinde. En overbevisende demonstration, der maner til respekt for det nye Solbrud med højere til loftet end nogensinde før.