Gorleben bygger videre på debuten som radioaktive profeter med et album, der forvandler doom til dommedagspsykedelia.

Annelise Morels one-person-projekt er vokset, og den franske kunstner rejser sig med 'In The Name of Blood' fra fortiden – i fuldt flor.

DIY-viben var stærk på Stengade torsdag aften, hvor Tristan Shone aktiverede gåsehuden gang på gang med sit væld af industrielt sønderrivende aggregater.

Huset i Magstrædes hyggelige sal øverst oppe dannede rammen om tre koncerter med fri, eksperimenterende musik

Ole Luks Afsky har ændret radikalt i det musikalske udtryk, men er samtidig på forunderlig vis forblevet tro mod lyden af Afsky. Det har givet en fascinerende selvsikker plade.

Hverken producer eller trommemaskine tager noget fra egg punk-ånden på ‘Worldwide’, der åndeligt set føles som den reelle debut fra Nashville-kvintetten.

Endelig kom W.A.S.P. til København – og hvis forventningerne var lave, så overraskede heavy metals wild child med et musikalsk festfyrværkeri på Amager. 

På ‘Nocturnal Birding’ udforsker Author & Punisher nye grænser mellem menneske og maskine. Forventet, tung, industriel intensitet blandes med uventet sårbarhed.

Glenn Hughes har udgivet sit måske sidste hard rock-soloalbum. Det vil være lidt ærgerligt, hvis det er det sidste – men i givet fald et værdigt farvel.

Lækre Jens rundede 39 års tro tjeneste i front for Red Warszawa med en herligt fordrukken abefest i Amager Bio, og et par forståelige klumper i halsen undervejs.

Medieval Demons black metal er lige så græsk som Homer, ældgamle templer og græsk salat. 'All Powers of Darkness' er også et godt bud på en af årets mest gennemførte melodiske black metal-plader.

35 år efter debuten leverer gothmetallens pionerer endnu en fuldtræffer i diskografien. 

Kranie mod kranie – Caustic Wound leverede den optimale pause.

Gaupas udsvævende doomekskursioner slår lige, som de skal på ‘Fyr’ med fuzzede udbrud og excentriske vokaludskejelser til at holde os ude i tovene.

Spørgsmålet bliver stillet på Jawtraps debutalbum, som giver os 17 hurtige og vrede bud på ting, man kan være fucking pissed over.

På deres første album som kvartet tager Between the Buried and Me lytteren med til et surrealistisk hotelunivers, hvor virtuositet og galskab mødes i lige dele ambition og overflod. Resultatet er både udfordrende, frustrerende og fascinerende.

Tag dig tiden og lad melankolien vokse, så Green Carnations første kapitel i en lovet trilogi rigtigt kan synke ind.

Noroths første europæiske show var et bevis på, at god dødsmetal kun skal være råt, upoleret og voldsomt.

Kransalen blev fredag aften forvandlet til et ikke-euklidisk mareridt, da Portal indtog Kill-Town Death Fest. De indviede blev revet med i et malstrømsagtigt kaos, hvor menneskelig form og fornuft opløses, Men denne gang uden det sidste stød, der kunne have sendt os helt ud i det kosmiske mørke.

Aurora rører atter på sig, og leverede en glimrende opvisning i, hvor vi har dem i 2025 efter tyve års pause fra scenekanten.