Turnstile hviler fuldkommen overlegent i den niche, de har gravet ud for sig selv et sted mellem 90’er-hardcore, 10’er-r&b og soldrukken teenpop.

Svenske 10,000 Years åbner for et nyt kapitel i den univers- og nu også tidsomspændende stonersaga om rumfartøjet “Albatrossen”.

Har Darkthrone nogensinde lavet et dårligt album? Nej. Betyder det så, at deres nyeste udspil er godt? Ja, selvfølgelig!

De svenske melodødsmestre satser, hvor det synes allermest vigtigt og nødvendigt i karrieren. Og sejrer med et dynamisk, stærkt varieret og utroligt spændende legesygt album.

Ukrainske White Ward har tæmmet de finurlige indslag i sin musik, og resultatet er et forunderligt fængende og inspirerende møde mellem rasende vokal, trommer, guitar, blid saxofon og Lars Nedlands gæstevokal.

De kom, de så, de sejrede. Baest cementerede sig atter som værende øverst i fødekæden, da de lukkede og slukkede søndagens Roskilde Festival.

Fra vred ælling til vanvittig svane. Historien om Kollapse går ind i tredje kapitel, og det er både værre og bedre end nogensinde før

Volas nye kompositioner bestod live-testen med bravour, mens kvartetten understregede deres internationale format.

Dansksproget thrash-black med solide accessories, et imponerende gæstegalleri, syng-med-potentiale, rigeligt med solide riffs, og hvad der mest af alt minder om Peter Sommer i corpse paint.

Brightonsludgerne spiller i grænselandet mellem noise og sludge, men lader screamoinspirationen kigge frem i glimt. Ledsaget af en gæsteoptræden fra Englands tungeste bassist, skriger de sig tilbage til liv

Synthesizer, greatest: The Armed indfrier det pop-potentiale, der har luret nede i kaosset. ‘Ultrapop’ er indtagende og frisk, selvom virkemidlerne er velkendte.

Modsætningsfyldt fra start til slut, ‘G_d’s Pee AT STATE’S END!’ er en kæmpe mundfuld, der anbefales at indtage siddende.

På vanlig eventyrlysten vis indtog Solbrud et gammelt vandtårn i Brønshøj. Og trods genlyd og mørke formåede de ikke kun at tryllebinde i levende live, men også på bånd.

Irske Soothsayer ligner endnu et pletskud fra Transcending Obscuritys kasse med nye bands, der bare kræver, at du lægger opvaskebørsten fra dig, smider telefonen i affaldsskakten og sætter dig ned og hører efter.

Den nordiske blackened deathcore-scene er blevet en stilistisk pendant til såvel den traditionelle deathcore som den amerikanske blackened pendant – smukt eksemplificeret med ’Välde’, der er en lavt-stemt, langsom og tung succes.

Science-fantasy doom, som lyden af et skibsskrog, der knuses af trykkket på havets bund.

Hollandske Epica er stadig lige så episke, storladne og varierede som et sønderjysk kaffebord, men danske Jacob Hansen har været med til at mixe fløden lidt mere stiv, og det har betydet en kærkommen opstramning af serveringsrækkefølgen. Dét hér smager godt. Rigtigt godt.

Katla har sammen med et vegansk pizzaria i København udgivet, hvad der tegner til at blive til årets fysiske udgivelse.Vi vurderer i en lynanmeldelse, om det er lykkedes. 

Emptiness har med deres sjette fuldlængde album skabt et værk, der med sin nysgerrige tilgang til alt og intet udforsker et musikalsk og stemningsfuldt univers, metalverdenen sjældent har set.

The Dead Daisies cementerer med bandets femte album, ’Holy Ground’, at betegnelsen "supergroup" i mere end én forstand er retvisende.