Lucifer får på sin femte udgivelse markeret sig fornemt på toppen af den 70er-inspirerede rockscene.
TesseracT er aldrig set eller oplevet så gode i Danmark. Publikum fik en eminent koncert, båret af flot lyd, en god setlist, et engageret band – og to spændende opvarmningsbands.
Enkelte mandage er bedre end andre - mandagens workout i Pumpehuset var en af de bedste i lange tider!
Anmelderen har været heldig at have adgang til denne plade igennem flere måneder – og derfor har han haft mulighed for at forelske sig grundigt.
'Dead End' er ingen blindgyde, men Night Fevers formidable bejlen mod hardcorens og metallens absolutte superliga.
Depeche Mode overgik sig selv i Royal Arena lørdag aften, hvor bifaldet vidnede om en koncert udover det sædvanlige og med et band, der både formåede at lege deres egne numre ind i fremtiden og holde fast i arven.
Det blev en aften, hvor nogle åbnede sig og andre insisterede på at gemme sig bag sejhed og masker. Sidstnævnte var den kedeligste strategi.
Kan man 30 år inde i sin karriere udgive et af de bedste album, man har skrevet? I David Eugene Edwards’ tilfælde er svaret et klart og tydeligt ‘ja’.
Det var ikke meningen, men fanget i en tidløs kapsel i hjemmestudiet under lockdown satte Vince Clarke lyd på en smuk, frygtelig rædsel, der både er relaterbar – og meget langt fra den popverden, vi kender ham fra.
Selvom der intet nyt er i mødet mellem doomgenren og det religiøse, så har effekten sjældent været så overbevisende og foruroligende som her på Mansions drabelige toer.
Lørdag var vi til børnefødselsdag. Fødselaren blev hele 10 år gammel, men i stedet for røde sodavand og ditto pølser, fik vi en solid koncertaften i selskab med noget af det bedste Danmark har at byde på.
De gale slovakker i Malokarpatan gør det igen: Skifter stil, lyder alligevel fuldstændig som sig selv – og leverer endnu et rasende godt album.
Cirith Ungols sjette og måske sidste album er tidløs og formidabelt velspillet metal fra en af genrens store stilskabere.
To John Cxnnor-koncerter i streg – to anmeldere – to forskellige oplevelser. Det kalder på en samtale. Så den tog vi, og så allierede vi os også med ingen ringere end lydguruen Peter Albrechtsen.
Maggot Heart rocker både monotont og storladent, og har skabt et gribende værk, hvor den klassiske rocktrio skaber mørk og smuk stemning med blæsere.
Terminalist triumferede, folket hyldede, og den nye plade blev taget imod med næverne hævet – et mægtigt statement fra de københavnske hyperthrashere.
Terminalist udgiver ikke den svære, men den gode toer, med en fængende dystopi, der trækker lytteren bagud i tid, men som også borer sig dybt ind i vores samtid og altings snarlige ophør.
Gennem 50 minutters koncert med en solid sætliste beviste Illdisposed, at de efter tre årtier stadig er blandt landets bedste livebands.
Man kan kun forbløffes gang på gang over, hvilken stemme Glenn Hughes fortsat besidder. Han er i den grad fortsat ”The Voice of Rock”.
Pentagram står stærkere med Victor Griffin i folden, og det beviste de i stor stil på deres 50-års jubilæums-tour torsdag med en massiv hyldest til storhedstiden.