Københavnerkvintetten Eyes giver ingen fucks for regler og vaner. Ny plade med en ny lyd fra fem gamle kendinge.
Amerikansk power metal, der tæver goter og vandaler og ikke tager gidsler.
Rumænske Persekutor albumdebuterer med noget nær et mesterværk, der blander 80'er-black, klassisk heavy metal, bisserøvsattituder og en kompromisløs kampgejst.
Canadiske Vile Creatures foreløbige karriereklimaks omslutter lytteren og leverer en totaloplevelse af progressiv doom.
Xibalba gør deres for at leve op til Mexicos renommé for dødekult og lemfældig brutalitet. Det er dødsmetal spillet som hardcore og hardcore spillet som dødsmetal, og hvis det ellers kan få røven med sig, tager det dig ud, makker.
Debutpladen fra washingtonsludgeprojektet Adzes er intet mindre end en mavepuster. Både musikalsk og lyrisk.
Gabestok følger fuldlængdedebuten op med en sær og rodet ep, som oser af humor, overskud og lumre, kælderrådne skævheder.
En tungere og mere grå råhed hersker over den svære toer fra Afsky.
Det er nærmest kriminelt, så nemt det er at fordybe sig i Ulcerates sjette album, for den tekniske dødsmetal er for det new zealandske bands standard usædvanligt fængende fra første lys.
Alkymist holder jernet i ilden og finder hinanden på den alt andet end svære toer. Er der nogen retfærdighed tilbage i verden, vil 'Sanctuary' sætte Danmark tydeligere på doom-kortet.
(0)’s debutalbum blæser frem og tvinger forhåbentlig danske black metal-amatører til at overveje, om de kan leve op til standarden
Oranssi Pazuzu har fundet deres helt egen niche mellem krautrock og black metal. Til tider er det rent ud vanvittigt, men selv når er på dybt vand, er der melodier at holde fast i.
Slovakiske Malokarpatan er gennemført sære og sært gennemførte på deres tredje album, der forener landlig atmosfære med jerntæppe-black og prog-excesser.
Coronaviruslockdowninspireret transatlantisk klassisk rock-gone-black metal-collaboration er det pureste guld!
En smuk og melankolsk kakofoni af atmosfærisk black metal, ambient, dubstep og rave fra Baku, Aserbajdsjan.
Baest blæste håret bagover og til siden på Studenterhuset i Aalborg fredag aften, hvor de var kommet til Nordens Paris på deres turné.
Med et fast greb om dolken farer Smertegrænsens Toldere ud over stepperne og beviser, at kvalitet altid vil overstråle kvantitet.
Sjældent har anarkisme og legesyge haft et så fattet og organisk udtryk, som det manifesterer sig på seneste udspil fra Thy Catafalque – en tidlig kandidat til årets udgivelse for de progressivt bevandrede.
Gösta Berlings Saga rystede godteposen til alles bedste, og det er os fortsat en gåde, hvordan man kan få serveret to af Sveriges bedste instrumentale prog-navne for den beskedne sum af 100 SEK.
Konvent er dansk metals nye monarker, og deres følge spreder mørke hvorend de går.