Efter fem års pause havde Backyard Babies lovet en historisk koncert. Så vildt blev det aldrig, men Sveriges store rockstjerner gjorde et sprudlende og stilsikkert comeback.
Fortidens fordrukne eskapader er et overstået kapitel for Ace Frehley. Guitarhelten fra Kiss var på vinderkurs og sejrede med alle sine gamle klassikere fra både sit tidligere legendariske band og solokarrieren.
En mere manisk frontmand end Mick Jagger. En overjordisk guitarbegavelse. Extreme dukkede op fra glemmebogen og gav en fuldstændig forrygende koncert.
Siden 1993 har Exciter ikke været samlet i det oprindelige lineup. Det blev de i april i år og på Sweden Rock var det som at være tilbage i 1983 hvor det hele startede.
Har du også gået og manglet opskriften på hvordan man ødelægger sit eget festivaljob? Så læs med her.
"I've had two hours of sleep and a few beers this morning". Scott H. Biram er den ægte vare i bluesens ånd. Og er mere 'son of anarchy' end den populære serie, han har leveret musik til.
Dark Tranquillity åbnede Rock Stage som de første kl. 12, men udviste ingen træthed, og gjorde tværtimod starten på fredagen til en af de bedre.
Giraffen blev beset, og selvom den var mere levende end man kunne have forventet, savnedes alligevel gnist og overskud i eftermiddagssolen foran hovedscenen.
Den sidste koncert på festivalens første dag bød på en god del hits, eksamination af Stigs stand-in og noget med ild i!
De færreste black metal-bands matcher Marduks niveau. Fredag midnat blæste svenskerne publikummet bagover med en opvisning i musikalsk vanvid. Copenhells gæster har en oplevelse at se frem til!
Det bliver ikke mere heavy metal, end når Judas Priest er i topform. Det var briterne i den grad i Sverige, hvor de leverede festivalens højdepunkt med en suveræn koncert.
Vince Neil kunne hverken synge eller huske teksterne. Mick Mars lignede Boris Karloff. Verdens mest afdankede band overgik sig selv og gav en historisk elendig "koncert".
Ozzy Osbourne, Tony Iommi og Geezer Butler opfandt ikke bare heavy metal. De er heavy metal! Det kan ingen som oplevede dem under fredagens magiske aften være et sekund i tvivl om.
Rigtig mange mennesker var klar på at feste med Blackie Lawless til rockguruens mange hits. Frontmandens svingende humør og et lydanlæg, der gik i stykker, lagde en dæmper på herlighederne.
Volbeats triumf som lørdagens hovednavn vidnede om, at bandet live er på vej i liga med metalscenens allerstørste navne. Selvom de er set bedre tidligere.
Black metal-legendernes første fremførelse af hovedværket ’In the Nightside Eclipse’ var præget af et band, der endnu ikke virkede helt sammentømret. Koncertens ekstranumre fra det første demobånd gik dog rent ind.
Det var de rutinerede kræfter, der trådte i karakter denne eftermiddag, hvor det føltes, som om solens stråler havde til hensigt endegyldigt at brænde de få overlevende hjerneceller af.
Kvelertak spillede lige på og hårdt med kraft som en raketmotor, men det rakte ikke til at fylde Sweden Rocks hovedscene ud.
Det er ikke, fordi Uriah Heep er sjældne gæster på disse breddegrader, men bandet er, trods deres lange rejse i tiden, altid værd at opleve.
Det er sagt før, og Bombus’ forhammer af en åbningskoncert på Sweden Stage er blot endnu en passende lejlighed til at sige det, som alle må forstå, én gang til: Her er et band, der ikke må overses!