Hold godt fast på hat og briller: Gama Bomb leverer højt tempo og platte tekster på deres nye album.
Pyogenesis overrasker ikke bare ved at have et nyt album ude efter 13 år, men også ved at det omfavner bandets hårdere fortid på en måde, hvor bandets ret unikke lydbillede bevares i en meget forstærket form.
Den tyske discocore-kvartet We Butter The Bread With Butter formår heller ikke på dette fjerde album at finde den gyldne mellemvej mellem brug af humor versus ønsket om at skrive seriøs musik. Måske var det på tide, at bandet valgte det ene fremfor det andet?
Devilutions dragejæger er nået til Belgien i sin søgen efter sand power metal, og han udfordres her af Magic Kingdom.
Melodøden synes ikke længere frisk på Mors Principium Ests nye album, der savner overraskelser og nytænkning frem for gentagelser. Selvom der faktisk er gode riffs og tillige sange.
Norske Triospheres tredje album bør give bandet et velfortjent gennembrud.
Monstershowet Lordi forsøger sig med chok og horror, men er reelt bedst som et hitsøgende band.
Lyriel er en herlig symbiose af metal, folk, goth og pop, der fungerer fint på den korte bane. Om bandet kan holde kadencen på længere sigt er måske tvivlsomt, men det må tiden vise.
Svenske Evergrey spiller sig effektivt tilbage på banen med deres mest markante album i 10 år.
Tyske Brainstorm forsøger på 10. udgivelse at gå i en ny retning, men undervejs glemmer de egne forcer og farer mest af alt vild.
Iron Savior nægter at forlade den rille, som de indledte karrieren i, og det er en imponerende kedelig bedrift.
Det ypperste inden for ungarsk groove thrash? Nu er der heller ikke så mange andre om buddet.
Silent Force spiller europæisk power metal, der giver rystelser i betonen – det så være en anbefaling eller advarsel.
Polske Crystal Viper skuffer desværre en lille smule på bandets nye udspil.
Human Fortress leverer med bandets fjerde album ’Raided Land’ et særdeles velproduceret power metal-album, det desværre ikke bibringer genren særligt meget nyt.
Projektmageren Samuel Arkan er tilbage med andet album fra projektbandet Epysode.
Eden’s Curse skuer med bandets fjerde album endnu en gang tilbage til musikken fra 80’erne.
Soil har begået en udgivelse, der indeholder meget styrke, men ikke så meget musikalsk retning.
Jon Olivas første soloalbum er noget af en blandet musikforretning med mange varer på hylderne. Desværre er der for få af de allerbedste varer.
Rhapsody of Fires seneste livealbum skulle efter sigende være et ‘rigtigt’ livealbum. Hvis dette er sandt, giver det ny vægt til påstandene om, at månen nok alligevel består af grøn ost, og at Neil Amstrong aldrig betrådte den.