Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

House of Franco #21

Populær
Updated
House of Franco #21
House of Franco #21
House of Franco #21
House of Franco #21
House of Franco #21

Jens Franco fik sig en snak med Steve "Lips" Kudlow under Copenhell 2011 om alt fra pot og producere over NWOBHM og Lemmy til Alice Cooper, Cactus, vibratorer og pensionsordninger.

Kunstner
Titel
Anvil / Lips
Dato
27-06-2011
Label
Distributør
Fotograf
Henrik "Mauser" Reerselv

(Lips indleder interviewet med at inhalere af den joint, Franco havde med)

Wow. Tak for det!

Hey, det første du gjorde til koncerten, var at hylde Christiania!

Haha. Jeg har faktisk ikke været på Christiania endnu, men jeg tager der ud om time. Robb (Reiner, Anvils trommeslager, - Red.) har været der og fortalt vilde historier – så nu skal det være!

Det er også det helt rigtige tidspunkt, før Fristaden bliver "normaliseret"og konformt som resten af samfundet...

Jeg ser marijuana som en meget ufarlig ting. Kun de mest udviklede samfund tillader det. Jeg tror ikke på myten om, at marijuana leder til hårdere stoffer. Det er det samme som at sige, at mælk leder til alkohol! Det er begge to former for drikke.

Jeg glæder mig meget til at besøge Christiania. Amsterdam er blevet lidt sterilt. Hvad der er ved at ske nu, er at du ikke må ryge cigaretter i coffee shops, kun pot! Du kan ikke mikse tobak i en joint i coffee shop, du skal ryge det i en pibe. Det er nonsens. Det er tilladt at ryge det ulovlige, mens det lovlige tobak er forbudt, haha. Kommercialiseringen af pot i Amsterdam er også skyld i, at der satses på kvantitet frem for kvalitet. Det dyreste pot i Amsterdam svarer cirka til det middelmådige i Canada.

Har du prøvet Amnesia Haze i Amsterdam? Muligvis verdens stærkeste form for skunk tre hvæs og du er blæst i syv timer.

Nej, det har jeg aldrig prøvet, haha. Der er en fyr jeg kendte, som dyrkede skunk, der var så kraftigt, at du aldrig kunne ryge en joint færdig. Du glemte simpelthen, at du røg. Du sad og stirrede ud i rummet i en halv time, og så opdagede du, at du sad med en joint, der var gået ud! (Lips tager et kraftigt hvæs af jointen)

Okay, lad os gå tilbage i tiden. Som teenager købte jeg i begyndelsen af 80'erne Anvils tre første albums, da de kom ud. Jeg var på det tidspunkt vild med New Wave of British Heavy Metal, og jeg var i flere år overbevist om at I var Britiske pga. jeres lyd...

Det er interessant, at du nævner det. Vi kom på et tidspunkt, hvor det meste heavy metal var fra England. Genrens popularitet startede der.

Jeg har min Angel Witch t-shirt på, et af mine absolut favorit NWOBHM bands...

Også et af mine! 'Angel of Death' er for cool. Jeg tror, at det har noget med produktionen at gøre, de albums lyder så unik. Man ville aldrig kunne genskabe den lyd igen.



Analog vs. digital produktion. Jeg synes at rigtig mange 90’er-plader, grunge eller metal, lyder af lort i forhold til de NWOBHM albums...

Hmm… Når vi taler om analog vs. digital, er det vigtigt at man forstår, at der i virkeligheden ikke er nogen forskel. Det drejer sig om at arbejde med medier. Du optager din musik elektronisk, og i stedet for at putte det på bånd, putter du det på en harddisk. Det er drejer sig reelt kun om et sted at opbevare sin musik.

Du mener måske, at det er en slags puritansk holdning at foretrække analog indspilninger?

Ja, det er lidt noget bullshit. I vore dage bruger man både gammel og ny teknologi, man kan få fremragende lyd ved kombinationen af en computer og analoge spor. Men det er meget dyrt med analogspor, måske skal du bruge 18, og de kan koste 10.000 dollars stykket. For eksempel har vi indspillet i Dave Grohls studie…

Ja, det var faktisk et af mine spørgsmål…

Du behøver ikke stille mig spørgsmål, vi har bare en konversation, og ryger en joint, haha. Ja, Dave er en stor metal fan, og stor fan af Anvil. Første gang jeg mødte ham, fik jeg en af hans guitarer som en gave. Og en ønske om at vi skulle indspille i hans studie. Og hvis vi ikke ville indspille i hans studie, ville han aldrig tale til os igen, haha.

Så vi indspillede selvfølgelig 'Juggernaut of Justice' der. Og her kombinerede vi netop gammel og ny teknologi som før omtalt. Det som er det allervigtigste, er hvem du har til at kontrollere situationen. Og her kommer Bob Marlette ind i billedet. Et geni af en producer.

Hvad med Chris Tsangarides?

Jeg vil på ingen måde fremhæve nogen i forhold til CT. CT er en fantastisk producer!

Han har produceret 'Metal on Metal'-klassikeren. Jeg DJ’er også en gang i mellem, og jeg synes altså at det album har meget bedre lyd end nyere plader.

Igen, jeg vil ikke tage noget fra CT. Jeg vil hylde det album til den dag jeg dør! Jeg elsker manden højt. Men du må forstå perspektivet angående producerens rolle. Hver producer skaber på hvert album sit eget perspektiv. Sit eget signatur om du vil. Når du hører en CT plade, kan du høre Judas Priest, du kan høre Thin Lizzy. Essensen af alle mandens produktioner skinner i gennem.

Vi lavede tre albums med Chris, og de var alle konsistente. Men vi ville have noget andet denne gang, i stedet for det samme. Der var så intens med opfølgeren til "Anvil! The Story of Anvil" (dokumentarfilmen om Anvil), at vi var nødt at have balance i tingene. Folk havde den opfattelse af vi aldrig var gode nok musikalsk til at slå igennem, det var generelt opfattelsen efter 14 albums. Måske var der en grad af sandhed i det, det er svært at sige. Det tager mange år at få et objektivt perspektiv. Der drejer sig i høj grad om producere, selvproduktion er ikke den rette vej for os.



Du havde mange små "effekter" på scenen, som f.eks. at synge gennem strengene på guitaren, det har jeg aldrig set før. Og vibratoren du brugte under guitarsoloen. Jeg elskede det! Low budget gimmicks, modsat ildsprøjtende drager etc.

Det drejer sig om, at være sig selv. Finde sig selv. Det er sikkert en vanvittig tanke, men jeg har en drøm om bands der optræder i lukkede arenaer – med alt lyset tændt.

Under hele showet??

Ja, hele showet, haha. Der var jo lige det vi gjorde, da vi spillede midt på eftermiddagen i solskin. Det drejer sig om performeren og kun performeren, ikke alle mulige eksplosioner. Vi har lige optrådt flere gange med Alice Cooper. Han er en legende, han er en ener og foregangsmand, når vi taler om den slags shows. Han bragte det teatralske ind i rock 'n' roll. Alle der kom efter, efterligner kun, hvad han skabte.

Jeg hyldede Ronnie James Dio på scenen, og talte om de gange, jeg mødte ham. Jeg havde aldrig mødt Alice Cooper før, men jeg følte denne samme gejst, samme sjæl, som Ronnie havde. Deres mentalitet minder meget om hinanden. De var begge 100% til stede, når de talte med folk. Fyldt med kærlighed. De var engagerede i hvad jeg havde gang i, ligesom jeg var engageret i, hvad de var optaget af.

Når vi taler om dine helte, hvad med Cactus?

Åh ja, det er helt fantastisk. Efter filmen hvor vi nævnte, at vi er store Cactus-fans, kom vi i kontakt med Carmine Appice. Og ikke kun det, men vi endte op med at blive rigtig gode venner med ham! Alle tiders fyr. Ret anderledes end det korte møde i filmen.

Hvad nu? Har du stadig dit job med at bringe mad ud til pensionister, eller kan du nu leve af Anvil?

Jeg har sagt jobbet op, haha. Jeg kan faktisk leve okay med at turnere med Anvil. Men vil det vare for evigt? De ting er vigtige. På grund af den måde jeg arbejdede på, har jeg ingen pensionsordning. Jeg arbejdede kun halvhjertet, så jeg fik aldrig optjent nogle penge. Det er ren gambling. Kan jeg, når jeg er 65, trække mig tilbage? har jeg tjent nok til alderdommen? Sådan fungerer tingene i Canada, og sikkert også i dit land.

Lemmy er 65...

Nej, han er 10 år ældre end mig. Vent, du har sgu ret.

Var der noget med, at du fik et tilbud om at joine Motörhead, da Fast Eddie forlod dem i 1982?

Historien går på, at Eddie havde et stort skænderi med Lemmy in Toronto på touren. Og fordi Motörhead var i Toronto, ringede de til os. Måske i begyndelsen af 1983. Men jeg kunne ikke. Jeg var ved at indspille vores 'Forged in Fire'-album.

Jeg fik dog snakket med Lemmy - han var født i 1940'erne, og jeg i 1950'erne. Jeg ved, hvad han er musikalsk inspireret af, og hvor han kommer fra. Det er nogenlunde det samme som jeg. Jeg kan tydeligt huske, da vi gik ned af gaden, og han fortalte om, da han købte LSD til Jimi Hendrix. Han købte altid ti syretrips, og tog et før Jimi som en slags forsøgskanin, haha. Og så tog Jimi de sidste ni trips.

(her stoppede interviewet, det var gået noget over den planlagte tid, men til allersidst, efter vi havde givet hinanden hånden og slukket for diktafonen, nævnte Lips, at hans absolut favorit album var Black Sabbaths 'Master of Reality' jointen var på det tidspunkt gået ud.)