Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Årsliste 2012 - Henrik Østergaard

Populær
Updated
Årsliste 2012 - Henrik Østergaard
Årsliste 2012 - Henrik Østergaard
Årsliste 2012 - Henrik Østergaard
Årsliste 2012 - Henrik Østergaard
Årsliste 2012 - Henrik Østergaard
Årsliste 2012 - Henrik Østergaard

Kodeordene for 2012 er ifølge Henrik blandt andet: Synd og Skam + Swans + The Cult + Nadja + High on Fire + Voivod + Sleep + Dogmatist + Lower + Universal monstre + Peter Peter & Rønn + Van Morrison + etc.

Kunstner
Titel
God musik fra 2012.
Fotograf
Billedet fra Swans-koncerten er taget af Henrik Moberg Jessen og hentet fra Artfreqs facebook. Derudover diverse covers.

Årets udenlandske album:

1. Swans - ’The Seer’: Michael Gira er en stor kunstner, som mere eller mindre wrestler med hele eksistensen, og som ikke lægger skjul på, at han godt selv ved, han i sidste ende taber kampen. ’The Seer’ er pladen, der ser døden i øjnene, som nægter at blinke, men som alligevel er hunderæd for det, den kigger på. Det er hård kost, og sådan må det nødvendigvis være. Hvis det, som mennesket fortryder, altid er, at man lod tiden gå, så er dette pladen, der opsummerer galskaben i livets paradoks bedre end nogen anden. ’The Seer’ er et suverænt mesterværk!

2. High On Fire - ’De Vermis Mysteriis’: Med deres sjette studiealbum til dato trak det bedste metalband fra det 21. århundrede sig selv ned og tilbage til lyden af undergrund - der, hvor de hører til. Det kom der en plade ud af, som muligvis ikke er på niveau med deres bedste, men som umiskendelig har så meget HoF over sig, at det ganske enkelt er umuligt ikke at omfavne den. Matt Pike er et riffmonster af format og i samspil med Des Kensels omtrent lige så originale trommespil symboliserer de indbegrebet af heavylykke.

3. Dr. John - ’Locked Down’: Der er ikke noget bedre, hvis en festival kan få en til at tjekke ældre musikhistoriske navne ud og være med til at gøre dem uundværlige i ens personlige sangskat. Det var tilfældet i år med Roskilde Festivals booking af Dr. John, som man ikke ville have være foruden. ’Locked Down’ er et fantasifuldt og excentrisk bekendtskab bestående af rockende voodoo-melodier tilføjet et spøjst, samfundskritisk tekstunivers. Det er trippende og udsyret.

4. Nadja - ’Dagdrøm’: Det klædte den canadiske duo i Nadja at skifte mange års brug af trommemaskine ud med en fysisk mand bag et fysisk trommesæt, og i særdeleshed klædte det dem at hente Mac McNeilly fra The Jesus Lizard ind til opgaven. Det klædte dem også at iklæde et nummer som ’Falling Out of Your Head’ en rytme, der synes som hentet fra glemte nodehæfter af Al Cisneros, ligesom det klædte dem bedre end noget andet at beholde en vedkommende egensignatur af noise og tung, tung drone. I 2012 blev Nadja vigtigere end nogensinde før.

5. The Cult - ’Choice of Weapon’: Der er flere omstændigheder, der gør The Cults niende studiealbum til karrierens bedste: Astburys vokal er bedre end nogensinde før, Duffys guitar ligeledes, Chris Wyse og John Tempesta er en rytmesektion af verdensklasse og producer-vekslingen mellem Bob Rock og Chris Goss resulterer i det eksemplariske. Når alt kommer til alt handler det dog hovedsagligt om, at The Cult anno 2012 har mere på hjerte end de havde selv under bandets tidligste dage for 30 år siden. Når den klassiske rock og rul-ånd drejes i et pragtformat som det, der er på spil her, så slår den det meste.

Boblere: Crippled Black Phoenix: ’(Mankind) The Crafty Ape’, Rush: ’Clockwork Angels’, OM: ’Advaitic Songs’, Chelsea Wolfe: ’Unknown Rooms: A Collection of Acoustic Songs’, Saint Vitus: ’Lillie: F-65’, Conan: ’Monnos’, Heavy Blanket: ’Heavy Blanket’, Golden Void: ’Golden Void’, Colour Haze: ’She Said’, Motorpsycho & Ståle Storløkken: ’The Death Defying Unicorn’, Killing Joke: ’MMXII’.

Årets danske udgivelse:

1. Synd og Skam - ’Blafret Ør Af Kjoler’: Alverdens af disse toplister for året tager som regel fejl, men med Synd og Skam er der VIRKELIG noget om snakken. De fire sange, der udgør denne forbandede fede cd-r, er lige så rørende, som de er smadrede, lige så opgivende som de er stærke og lige så punkede, som de er Talking Heads’ede. Hos Synd og Skam går galskab og dans hånd i hånd, og jeg ligger mig ned igen, yes, helt ned på knæ for det fuldblodsfantastiske ved denne udgivelse, der vel nærmest er årets allerbedste. Wauw, for satan da!  

2. Dogmatist - ’Obedience’ (MMXII Demo): Da jeg tilbage i starten af april første gang stødte på Dogmatist som opvarmning for Church of Misery, virkede de som et forfriskende og løssluppent bekendtskab. Da trioen senere på året leverede opvarmning for nedenstående koncert med Negative Approach bevidste de så, at de kun bliver bedre. Denne udgivelse er et 7”-genoptryk af et udsolgt kassettebånd, der i en melodiøs helvedeskedel af sludge og crust-punk viser, hvor skabet skal stå.

3. Peter Peter & Christian Rønn - ’Panser’: Indrømmet, det er ikke alverden, jeg har nået at fået lyttet til denne nyfortolkning af et soundtrack, som Peter Peter og Rønn i 2006 lavede til Eisensteins stumfilmsklassiker, ’Panserkrydseren Potemkin’. Den introverte, klaustrofobiske a capella-drone, der blandt andet præger pladen, forfølger mig dog efter kun få gennemlytninger.

4. Lower - ’Someone’s Got It in for Me / But There Has to Be More’: På deres anden 7” tager Lower deres melankoli til et yderpunkt, hvor det nærmest ikke synes at kunne blive mørkere Pladens to numre, der i øvrigt er nye indspilninger af tidligere udgivne numre, er så konsekvente i deres pessimistiske selvoptagethed, at det paradoksalt nok bliver pisserelevant. Som klichéen nogenlunde siger, det er så stærkt, at man ikke kan ryste det af sig.

Årets koncerter:

Swans - Det Kongelige Danske Konservatoriums Koncertsal, 23-11-2012




Voivod – Loppen,  11-10-2012



Synd og Skam – Kulturhuset Islands Brygge, 09-11-2012 / Mayhem, 22-12-2012 (den koncert, som der er klip med nedenunder, var jeg ikke til, men den ser da også ud til at have været ret dejlig, hva'). 

Negative Approach – Stengade, 22-10-2012



Sleep – Roadburn Festival, 14-04-2012



Årets opsamling:

Det har muligvis ikke meget med musik at gøre, men filmselskabet Universal må alligevel nævnes, da de i år udgav et bokssæt bestående af syv af selskabets populæreste monsterfilm, med ’Dracula’ fra ’31 som den tidligste og ’The Creature from the Black Lagoon’ fra ’54 som den seneste. Man skal lede længe efter film med samme detaljerigdom som klassikerne hér, der kun bliver bedre ved gensyn på gensyn. At selve den boks, som filmene kommer i, desuden er formet som en miniaturekiste og billedeopløsningen er suveræn, gør ikke udgivelsen mindre liflig.

Årets internationale navn:

Sandsynligvis Sleep eller Voivod.

Årets danske navn:

Synd og Skam
. Ingen tvivl.

Årets internationale hit:

’In Cythera’
med Killing Joke er et af årets bedste numre.

Årets danske hit:

’Sikken Et Rødt Lys’
+ ’Bruce’, begge med Synd og Skam.

Årets genfundne klassikere:

Van Morrison: ’Astral Weeks’, Voivod: ’Angel Rat’, Mayhem: ’Deathcrush’, Mudhoney: ’Every Good Boy Deserves Fudge’, Venom: ’Black Metal’, Celtic Frost: ’To Mega Therion’, High Tide: ’Sea Shanties’, Herbie Hancock: ’Head Hunters’, Wicked Lady: ’The Axeman Cometh’, The Birthday Party: ’Junkyard’, The Residents: ’Not Available’.

Det glæder jeg mig mest til i 2013:

Black Sabbath
kommer med ny plade.

I takt med at programmet til næste års Roadburn Festival bliver mere og mere fantastisk, bliver entusiasmen kun mere og mere hyper.

Iceages opfølger til 'New Brigade' udkommer i februar, og at dømme ud fra decemberkoncerten på Mayhem, er der godt nyt i vente med tryk på nyt; var det virkelig et punket bluesnummer man hørte bag alt smadderlarmen? Spændende.

Jeg glæder mig til at høre mere fra Synd og Skam

High on Fire kommer endelig til Europa igen, deres første egentlige tour på denne side af Atlanten siden 2007, hvilket bringer dem til Danmark to gange, henholdsvis til Atlas i Århus d. 18. februar samt til Loppen d. 3. marts. Bliver det bare halvt så godt, som det var under deres sidste besøg i Danmark, så er der stormfuldhed i vente. Anbefalet på det kraftigste.

Afslutningsvis/special mention:

Filminstruktøren og fotografen Phil Mucci har det sidste års tid lavet et par musikvideoer, der har sat herlige, kulørte præg på et par gode metalnumre. Sidste år var det hans psykedeliske video til Opeths 'The Devil's Orchard', der var årets bedste, og hans bidrag til High on Fires ’Fertile Green’ er ikke mindre farverig. Lad den slutte denne årsliste af som en slags påmindelse om, hvorfor det altså så er, at High on Fire skal ses næste år.