Det er muligt, at Between The Buried And Me i dag maler i andre farve-nuancer, men det ændrer ikke ved, at bandets lillebror-projekt er fuldt på højde og endda bedre end sammenligningsgrundlaget.

Asking Alexandria stiller for alvor deres fans over for det ultimative valg: Følg med eller forsvind. Baggrunden for spørgsmålet er dog ret uinteressant.

’I Disagree’ er et positivt, opløftende bud på nu-metal anno 2020. Det hele blegner desværre lidt, har man bare en lille smule sans for brand strategi og forretning. Nu-metal i en nøddeskal.

’Evergreen’ er et højdepunkt i After the Burials diskografi. Desværre er det ikke en indikation på en gennemført udgivelse, men blot et generet lavt bundniveau.

I stedet for at jappe udgivelser af sted, som ellers har været normen for Born of Osiris, har den amerikanske kvintet holdt en mindre udgivelsespause. Nu er de tilbage med en plade, der både er deres mest helstøbte og deres korteste.

Selvom Erra har succes med at skrive en række gode numre, er ’Neon’ generelt alt for poleret. 

Between the Buried and Me har samlet trådene og afslutter 'Automata'-beretningen lige så stilsikkert, som de startede.

Med Danny Worsnop tilbage i front siger Asking Alexandria for alvor farvel til den musikalske  fortid.

Det har taget Jonathan Davis mere end 10 år at få udgivet debutalbummet 'Black Labyrinth'. Trods et utal af faldgruber er det langt henad vejen en succesfuld udgivelse.

Between the Buried and Me indfrier forventningerne med vanligt højt kvalitets-niveau. Men hvad er egentlig ideen i at opdele 'Automata'-serien?

'False Idols' er spækket med gode ideer, men mange af dem drukner i forsimplet og uinteressant sangskrivning.

Animals as Leaders er tilbage med endnu en gang sprudlende prog-metal. Denne gang mere tilgængeligt, men desværre også med færre velskrevne kompositioner end på forrige udgivelse.

Amerikanske Periphery vender stilsikkert tilbage på deres fjerde udgivelse. En plade, der byder på masser af godt materiale og solide kompositioner.

Den amerikanske kvartet After the Burial rejser sig efter tabet af guitarist Justin Lowe og udgiver et album, der er mere simpelt og helstøbt end tidligere udgivelser. 

Amerikanske Born of Osiris er endnu en gang albumaktuelle. Som ved foregående udgivelse er det ikke en ubetinget succes. I det hele taget burde kvintetten nok overveje at bruge lidt mere tid på deres udgivelser og skrive nogle bedre numre. 

Rapperen Ice-T er tilbage efter otte år i dvale på pladefronten med sin metalgruppe, Body Count. Det er deres femte og bedste machoudgivelse siden den skelsættende debut i 1992.

The Dillinger Escape Plan har med det femte udspil forfinet deres udtryk i en grad, hvor bandet kunstnerisk set må siges at være nået i mål.