Spaghetti psychedelia
Populær
For nogle uger siden leverede det psykedeliske western-band, Spindrift, en glimrende koncert på Roadburn. Nu gæster de Loppen.
Her, godt tre uger efter at Roadburn Festivalen sluttede, er det faktisk lidt svært at være objektiv omkring de enkelte koncerter. Hele oplevelsen af at have været til Roadburn er stadigvæk så overvældende, at det rent faktisk er svært at have andet end jubelråb til overs for fire musikdage, der samlet set uden tvivl står som en af undertegnedes største og bedste oplevelser nogensinde. Men nu hvor den amerikanske kvintet i Spindrift sammen med Dead Meadow gæster Loppens lokaler på onsdag, ville det alligevel være synd ikke at smide et par ord om deres RB-koncert i læserens retning.
God til at stene af på
Spindrift spillede om Roadburns søndag, også kaldet Afterburner - dagen, der efter sigende skulle være god at stene af og falde ned på. Spindrift var dagens første navn på festivalens største scene og til formålet var de den helt rigtige Afterburner-starter.
Med deres blanding af bombastiske Ennio Morricone-inspirerede spaghetti-ulvehyl, en kuriøs udgave af Lee Hazlewood og Nancy Sinatra tilsat en snert af elektroniske psych-flader ala 'Ghost Rider' af Suicide, så var der tilpas meget musikalsk cinerama til at man blev suget helt ind i deres instrumentale gringo-univers. Modsat størstedelen af de bands, der havde spillet de tre foregående dage på Roadburn, blev der i god western-stil lagt mere vægt på det afventende frem for hidsige manøvrer med luftguitaren.
Masser af musikalitet
Det var nu ikke fordi, der ikke var musikalitet nok under koncerten: slide-guitar en masse, tværfløjte i ny og næ, diverse slaginstrumenter, der fik lokalet fyldt ud med lyden af skorpioner, masser af surfende, lirende, sprudlende mexicaner-guitarer, høje indianer-korråb og der ud over et dansende sharman-kropsprog, der fik én til at bevæge sig spruttende med.
Det gigantiske bagtæppe i 013-venuens store rum var under Spindrift-koncerten desuden fyldt ud med en imponerende mosaik af levende billeder fra kuriøse kultfilm, der bestod af alt fra naturfilm med enorme nærbilleder af insekter, lumre reels med pornografiske overtoner samt brede ørkenbilleder med solskæret reflekterende i linsen.
En anbefalet fest
Man skulle ikke mange numre ind i sætlisten, før frontkvinde Sasha Vallely-Certik, iført cowboyhat og stiletter, spurgte en mandlig publikum på forreste række, om han ikke kunne smutte ud i baren og hente hende endnu en whisky - hvilket han selvfølgelig gjorde logrende med halen. Og whisky hører sig til under en Spindrift-koncert. Det, der var særligt interessant ved disse fem western-spillende musikere, er den bestemte stemning, musikken sætter én i. Afventende veranda-stemning møder de åbne sletter med en whisky i hånden. Så bærer man sagtens over med tydelige inspirationskilder og en i virkeligheden ret stor grad af monotoni.
Man skal derfor kun tage det som en opfordring: Spindrift er i dén grad være at tjekke ud. De er både æggende sensuelle samt seje og støvede - og med cowboyhatten på skrå forventes de at passe perfekt ind i bjælkehyttens rammer på Christiania.
Spindrift opvarmer som sagt for med Dead Meadow på Loppen, nu på onsdag den 11. maj. Der er stadig billetter at få.