End ikke en æggende parade af stramme hits kunne få Copenhells publikum til at feste med Primus. Men det gjorde ikke så meget: Vi, der lod bandet bide sig fast, havde det forrygende.
Pretty Maids leverede den vare, som de er kendt for, men det var måske ikke helt det rette til Copenhells publikum.
Ved deres første besøg på dansk grund viste Primordial, at de er hele hypen værd.
Trods et godt album i ryggen fik The Darkness ikke skabt den fest, man kunne håbe på på Helviti-scenen.
Hammerfall stod for den klassiske metal på årets Copenhell, og de slap umådelig godt fra at repræsentere genren.
En misundelsesværdig spilleglæde reddede koncerten på Copenhells hovedscene. Hvordan Rise Against så var endt der, forbliver endnu et af livets store spørgsmål
Folket har talt. De, der var til stede, ved det. Kreator var et af de absolutte højdepunkter på Copenhell 2015.
Det kolde og vindblæste betonhelvede på Copenhell var den perfekte kulisse til Slipknots dystre og kakofoniske maskebal, der tog publikum med storm.
Behemoths andet besøg på Copenhell blev ikke helt så ondt som første gang, selvom den teatralske black/death metal antydede, at polakkerne med succes kan forvandle ekstrem metal til stadionrock.
I forhold til punkens oprindeligt anti-indstilling til alt, så bød Bad Religions show ikke på meget, der føltes som en protest - det skulle da lige være til metallens (og festivalens) flirt med "det onde", for det var en svært hyggelig koncert.
Suicide Silence er gået en del igennem de seneste år, men de fik i den grad rejst sig selv fredag aften og introduceret Copenhell for deres nye forsanger.
Mercenary fuldendte et længerevarende comeback med en overbevisende præstation på Copenhells Helviti-scene.
Twisted Sister er legender uden at have skrevet tilnærmelsesvist nok sange til at retfærdiggøre den status - det skyldes alene én mands karisma, og det beviste han (og de) onsdag på Helviti-scenen.
Disneyland After Dark valgte på Copenhell at hævne sig efter den fadæse, de sidste gang udsatte Devilutions udsendte for.
Sepultura gjorde en hæderlig figur på Copenhell, men formåede ikke at ramme timingen helt præcist, hvilket resulterede i en koncert uden momentum.
Iron Maiden leverede varen på Copenhell og serverede nogle sange, som vi nok aldrig får at høre mere. For denne anmelder var det en nostalgisk koncert.
Anthrax åbnede Copenhells store scene, Helviti, med en fest.
Graveyard var umotiverede og kunne ikke leve op til en tidlig primetime-placering på festivalens største scene. Når koncerten var bedst, var den kun semi-kedelig.
Within Temptation præsterede torsdag aften at levere en koncert, der var så klistret til af falske smil og storhedsvanvittige armbevægelser, at man følte sig helt utilpas. Copenhell bør skamme sig.
Alice In Chains spillede tungt, cool og sjælfuldt og fik derved demonstreret musikkens livsperspektiverende kræfter.
