Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Metallica: Live på hjemmebane

Populær
Updated
Metallica: Live på hjemmebane
Eksklusiv koncert rapport fra Metallica's tredje af fire specielle fan klub koncerter, hjemme i San Francisco. SAN FRANCISCO, The Filmore, onsdag den 21. maj: - Metallica har lige holdt en hviledag efter deres to første shows den 18. og 19. maj. Spillestedet koger, og der er kun Metallica-klubmedlemmer til stede. Et brøl går gennem salen, da Kirk Hammett går på scenen, og siger "We got a special treat for you guys tonight"... "you're gonna hear some blues",
hvorefter bandet "The Flaming Androids" spiller et par sange. Bandet består bl.a. af Lars Ulrichs trommetekniker, Flemming Rasmussen på, øeeh, trommer. Bandets forsanger får endog lokket Kirk med op på scenen for at fyre et par soloer af i en af sangene. Herefter introducerer Kirk det oprindelige opvarmningsband, The Depressor, som han selv kalder "San Franciscos hardest core underground band". Det er
vist ikke helt forkert! En growlende forsanger, og en guitarist, der i påklædning mest af alt ligner et medlem af Sex Pistols. Sangene varer mellem 30 sekunder og 3 minutter, og der er tryk på. Depressor spiller i ca. en halv time, før crowden kan gøre sig klar til METALLICA!

Lyset dæmpes, og AC/DC's "It's A Long Way To The Top If You Wanna Rock 'n' Roll" fra "Powerage" (sic!, fra "High Voltage" - red.) brager ud gennem højttalerne!!! Herefter starter "Ecstasy of Gold", hvor folk for alvor går amok, men især da der ingenting sker herefter, begynder vi at undre os... Så starter den klassiske intro til "Fight Fire With Fire", og Metallica er
tilbage!

[img]http://heavyjam.dk/img/254.jpg[/img]
Efter "Fuel" og et herligt genhør med "Leaper Messiah", introducerer James bandet: "My name's James, this is Kirk, this is Lars back here and our newest family member Mr Rob Trujillo, tarantulata...watch out for him, he's scary, proud to have him in this band, powerful and an awesome addition, here to make Metallica stronger!", hvorefter sangen "St. Anger"
introduceres, som "en sang vi aldrig har spillet live før".
Det indledende riff gaar over i vild dobbeltpedal-o-rama thrash, hvorefter sangen - nærmest Iron Maiden-agtigt - skifter tempo og mood til et ballade-omkvaed. Folk kigger mærkeligt på hinanden, men lytter opmærksomt, inden sangen igen går over i et thrashet riff og omkvæd - sygeligt fedt stuff!

Seek and Destroy bliver luftet, inden endnu en ny skæring - "Frantic" - luftes. Igen vilde off-beat rytmer og thrash-riff, samt tempo/ballade skift. Efter sangen, spørger James, om vi synes, det er en sang, de skal beholde i sætlisten? "Hell yeah!" lyder responsen. Resten af sætlisten består af uventede genhør med gamle klassikere, bl.a. "Ride The Lightning" i sin fulde udgave og "Blackened" ligeså! Jo-jo, Metallica kan skam stadigvæk!

Vi ved godt at koncerten ikke er slut, da Metallica forlader scenen for første gang. James kommer ind igen og spørger jokende "Hvor mange er vi i dette band?", hvortil de fleste råber "Four", og Metallica brager ind i en voldsom udgave af "The Four Horsemen" (hvor er det dejligt at høre den
igen!). "Phantom Lord" bliver luftet, og man fornemmer så småt, at der er nogle yngre personer til stede, som ikke er klar over hvad der foregår...

[img]http://heavyjam.dk/img/253.jpg[/img]
I "Die, Die My Darling" går det hele så galt, da James ikke rigtigt kan huske teksten, derfor bliver to tilfældige fans revet op på scenen, efter at have fået at vide, at de virkeligt er i problemer hvis de ikke kan teksten... Det hele fungerer totalt cool, og de midlertidige sangere klarer opgaven fint, og en tydeligt underholdt James udbryder "That was pretty cool!" Inden "Blitzkrieg" spilles, løber bas-tekniker Zach Harmon ind og klistrer et stykke pap på Rob's PA, hvorpå akkorderne til sangen står... (der er vist nogen der ikke har nået at øve). Til slut hamrer bandet igennem "Hit The Lights", og beviser at det ikke bliver bedre.

Kunstner
Dato
03-05-2021
Genre
Karakter
5