En af de ringeste præstationer på Wacken 2012 var desværre dansk og disneyinficeret.
Endnu engang viste Saxon rutinen og gjorde tvivlere til troende.
Amon Amarth sluttede formidabelt, men var lidt længe om at komme igang.
Machine Heads musik er altid overbevisende på en scene, men hvor ville det dog være rart, hvis Robb Flynn efterhånden kunne lade musik være musik og holde sin kæft.
Testament leverede et solidt show på True Metal stage, men desværre blev anmelderen taget ved næsen af lydforholdene.
I en helt utrolig god lyd, og med en forsanger, der havde taget den gode vokal med, så fejlede In Flames på kun med en kedelig ballade på Wacken.
Sacred Reich bød på en hyggelig omgang thrash og nostalgi midt på fredagen, måske især på grund af den joviale frontmand.
Volbeat har stået fornemt i lære hos Metallica og har udviklet sig til en stilsikker maskine, der smertefrit udfylder den store scene.
Det virkede lidt som et Motörhead på autopilot, da Lemmy & Co. spillede sin koncert på årets Wacken-festival.
På trods af vel megen snak mellem numrene, var Kreators koncert frygtindgydende god.
Det var rart, at Trivium endelig havde lagt lidt af wannabe Metallica-sceneshowet fra sig, bare var sig selv og spillede god musik.
Det var et show som man kender det fra Suicidal Tendencies, men de ramte bare et eller andet særligt, så det endnu mere fantastisk.
Det gamle metalikon overraskede alt og alle ved ikke at falde igennem, men tværtimod leverede et underholdende show.
Sodom leverede deres tyske militærthrash uden at få alt for meget sved på panden.
Wacken havde generelt fed lyd i år, men til de første par større koncerter var der steder med skidt lyd, og der blev vor skribent desværre fanget under Helloweens show.
Anvil er et band der har kæmpet for succes i en halv menneskealder, og spilleglæden til trods bliver det nok ikke til mere for det, end hvad allerede er opnået.
Ovenpå torsdagens pinlige vokale evner fra Alice Cooper var det en fryd at høre den otte år yngre Blackie Lawless uden problemer synge i front for W.A.S.P..
Soulfly var et af festivalens højdepunkter da de lørdag aften serverede et potpourri af deres bedste sange, og to generationer af Cavalera på scenen samtidig.
Amorphis' alsidige repertoire var bedre end Ill Niño og Job For A Cowboy. Vi bringer alle tre anmeldelser i denne artikel.
Gentagelsen af festen fra 2008 udeblev. Iron Maiden var nok hovednavn på plakaten, men de levede ikke helt op til navnet.