HateSpheres karismatiske frontmand, Esse, overstrålede sine svagt spillende bandkammerater ved dette års Royal Metal Fest uden at forfalde til rent egotrip.
Satyricon demonstrerede med en forrygende koncert, hvorfor de sidder på kongetronen af norsk black metal.
Cattle Decapitation indfriede forventningerne og serverede 40 minutters intensiv og ekstrem, velspillet dødsgrind.
Der var fuld smæk på canadiske Cryptopsy, der i en time holdt dampen oppe og fyrede en heftig omgang dødsmetal af.
Middelmådige Melechesh spiller stabil black metal, men bevægede sig i Århus rundt på grænsekanten til det komiske.
Danske Bone viste nosser og fyrede en svedig omgang fredags-metal af i Århus, og gjorde sig bemærket som en band, der er værd at holde øje med.
Imellem en masse dødsmetal kom svenske Dream Evil ind fra højre, brød monotonien i programmet og gav en herlig folkefest med masser af power!
Bill Robinson og Decrepit Birth leverede en jævn omgang dødsmetal, der blev afsluttet med manér, da der blev plads til et cover af hedengangne Death.
Dawn Of Demise fik sagt farvel til deres ene guitarist fredag aften med dennes sidste koncert med bandet, og det gjorde de rigtig flot.
Der var ikke imponerende bid i Hamferd fra Færøerne, der dog var klædt pænt på. Mest af alt mindede de om en lightudgave af danske Saturnus.
Vader lukkede fredagen med en gedigen omgang dødsmetal, der satte festivaldagens tidligere bands på plads.
Dinosaur Jr.’s første koncert i Danmark i små fem år var både introvert og vedkommende og først og fremmest pokkers rig på det ene gode nummer efter det andet.
Morbid Angel overskyggede såvel opvarmning som hovednavn, da de stjal billedet på Voxhall foran Nile og Kreator, der dog også gjorde det hæderligt.
Der var medlemmer af Cavalera-klanen på scenen hele aftenen på Voxhall, da Soulfly m.fl. gæstede Danmark for anden gang i år. Men bror Igor manglede!
Keep of Kalessins metal var velspillet kaos og lød ikke som noget, man skulle forvente havde dystet i norsk melodi grand prix.
Lørdagen til Royal Metal Fest bød på masser af brutale indslag, men det blev afslutterne i Pretty Maids, der for alvor introducerede festen, selvom Crocell også bød godt op til dans.
Pretty Maids var en af denne anmelders allerførste koncertoplevelser. Her 20 år senere fik jeg genset dem og minderne væltede ind.
Høst og resten af Taake leverede et show, der minder os om hvordan det startede tilbage i starten af halvfemserne. En nostalgisk og underholdende oplevelse.
Da Evergrey skulle lukke og slukke fredag aften, gjorde de det næsten helt alene. Det var ikke rart at se på.
Omsider fik jyderne lov til at opleve Decapitated. Polakkerne kvitterede med et solidt slag i mellemgulvet til gæsterne på Royal Metal Fest.