Vi fik dygtigt jazzende dissonans og matematisk djent i Basement – men var der substans bag maskerne?

Fredagens koncert med Katla havde til formål at vise gruppen fra nye og mere eksperimenterende sider. Det lykkedes delvist.

At høre Ole Luks univers udfoldet akustisk med strygere er en oplevelse, de færreste forundt. Vi hastede ned i kælderen og fik en føler, vi ikke havde været foruden.

Debutalbummet fra de københavnske progekvilibrister NAKE er endelig ude – og det blev fejret i Basement på en aften, der stod totalt i alsidighedens navn.

Durance of Hate lagde solidt fra land som støtte til undergrunden med god bredde i genrepaletten og med mørket som fællesnævner.

Finske Svarta Havets forsanger overrumplede med sin vilde, ukunstlede performance og sit dragende vokalarbejde.

Basement bød på en sandwich, hvor brødet var skarpskårne hardcoremutationer, og pålægget i midten var en lidt flad skuffelse.

Først fik vi åbnet følelsesapparatet, så fik vi en knytter lige midt i ligsminken, og så var vi klar til en gang rødanarkistisk og queer agit-jazz-black metal.

Syl leverede en release-koncert, der overgik forventningerne. Opvarmningsbandsne ligeså.

Thou og Moloch bragte sludgen til en genåbnet betonkælder på Vesterbro, hvor også Danmarks mest hårdtarbejdende band startede deres massive nye turné.

Sidste uges første dag sluttede i Basement, en kælder på Vesterbro, hvor fire meget forskellige danske bands blæste vinterkulden ad helvede til.