Danske Danefae leverede fine, ambitiøse og atmosfæriske øjeblikke, der dog også krævede en vis fordybelse og fokus fra festival publikummet. Dén fik de.
Torsdagen på Gehenna blev skubbet lidt for blidt i gang af norske Heave Blood & Die, som sendte motorisk postpunk ud til de få fremmødte.
Det var et tændt Throwe, der tog hele armen fra den lillefinger, de var blevet rakt ved at blive inviteret til 2025-udgaven af Copenhell.
Wormrot gav et lynkursus i grindcore, da de forvandlede Gehenna til en regulær slagmark, som efterlod publikum tørstige efter mere!
Gehenna-scenen lagde fint fra land med de unge og insisterende franskmænd i Last Train, der mener det alvorligt med deres bevægelige, garagepunkede metalrock-hybrid.
Spotlights, der har turneret med Mr. Bungle, leverede et kort, men effektivt set i solen torsdag på Copenhell.
John Cxnnors triumftog på Copenhells bedste scene, Gehenna, var en milepæl for både duoen og for Copenhell, og de tog ingen fanger.
JJ and the A’s indtog Gehennas scene med Thin Lizzy på boomboxen og mojitobar. Var der mening i fjollerierne?
Lack er et klassisk, billigt IKEA-sofabord. Lack er også et smålegendarisk band på nullernes danske hardcore-scene. Lack viste os, hvor sofabordet skal stå.
Knife har, på trods af deres tyske baggrund, ikke gjort sig synderligt bemærket her i landet nord for. Det skal der rettes op på med masser af speed metal-bangere her på fjerdedagen på Gehenna.
Mens resten af scenerne så småt lukkede årets festival ned i adstadigt tempo, gjorde Enforced deres for at rykke Gehenna fra hinanden. En behjertet indsats i helhedens alhellige navn.
Insanity Alert leverede en thrasheksplosion af den slags, der er forbeholdt et publikum, som kan sætte lighedstegn mellem brede grin og total ødelæggelse. Og for hvem ethundrede bajere kun lige er beskrivelsen af morgenbuffeten.
Det var et brag af en dødsfest på Gehenna onsdag aften, da Plaguemace fra Horsens skabte præcis den vilde koncert, som Copenhells publikum elsker.
Jungle Rot er et sjældent syn i Danmark. Og med et råddent godt show viste den amerikanske kvartet, hvorfor de er et overset navn.
Version 2.0 af Terminalist åbnede Gehenna om fredagen med en solid debutkoncert.
Mimi Barks' trap-metal lagde tyngdepunktet lavt på Gehenna klokken ufatteligt tidligt. Men de, der trodsede tømmermænd og rædbrækket ryg, fortrød det ikke.
Hexis lavede lokalt uvejr foran Gehenna-scenen og gennemførte et rasende halvmarathon på Copenhells skønne skovscene.
Den majestætiske vildskab, som man kunne have forventet qua Hulders udgivelser, udeblev i en buldrende, rungende trommelyd på Gehenna.
Eivør, eller anmeldelsen, hvor vi aldrig finder ud af, om der findes ulve i Færøerne, men hvor anmelderen får det hele til at handle om ham selv.
Vi nåede ikke målet, men australske Make Them Suffer leverede derimod et yderst vellykket grundlag for crowdsurf-galore.