Lækkert for fans
Populær
18 år er gået siden Fates Warning udgav 'Inside Out'. Albummet genudgives nu i remastered version med masser af interessant bonusmateriale.
Har man blot en perifer interesse for progressiv metal, så må man være stødt på det amerikanske band Fates Warning, der inden for genre-mærkaten er blandt "the big 3" sammen med Queensrÿche og Dream Theater.
Bandet startede ud med inspiration fra Judas Priest, Iron Maiden og Scorpions, men interessen var dog mere til de nævnte bands' mere specielle materiale end til det, som kan kaldes mere regulære metaldyder. Fates Warnings andet album, 'The Spectre Within', viste for alvor det progressive element, hvilket det tredje album, 'Awaiting the Guardian', med sine sære rytmeskift og riff-strukturer med succes udbyggede.
Det kom derfor som et chok for bandets fans, da man valgte at fyre John Arch med det mildest talt specielle stemmebånd, for i stedet at gå videre med Ray Alder, der i sammenligning nærmest var en flødetenor. Et sats som dog ikke var så skidt igen, for manden kan synge, og til den mere kommercielle retning som bandet senere skulle tage, var hans stemme perfekt.
Kommerciel lyd over proggede elementer
Først kom 'No Exit', der ikke helt gav slip på det progressive, men de næste tre album havde trods sine stærke tekniske nuancer også noget, som kunne minde om radiohits. Ja, i nogle tilfælde så var det regulære radiohits som 'We Only Say Goodbye' og 'Eye to Eye'.
'Inside Out' er det sidste af disse tre mere kommercielle album, og bliver nu (også) genudgivet. I mange år havde denne skribent indimellem pladens åbner på hjernen, efter at Carsten Holm havde spillet nummeret i Heavyland - så catchy var det, selvom skribenten må indrømme, at albummet først blev købt 4-5 år efter.
De tekniske kvaliteter og nuancer fejler ikke noget, men det er nu mest nummeret 'Monument', som for alvor viser Fates Warnings rødder i kraft af de komplekse og legende rytmer. Men under den melodiske, nærmest poppede overflade qua vokalmelodierne og den strømlinede, let melankolske produktion lurer detaljerne og skæve rytmer - specielt fra fænomenale Mark Zonder på trommerne.
Stadig vedkommende?
Albummet er et klassisk album, men hvordan står det så i en tid, hvor metallen synes at reagere mod mange års nærmest kliniske produktioner takket være (computer)teknikkens vidundere? 'Inside Out' er og var perfektioneret i produktionen, og står således i stærk kontrast med det mere rå lydbillede, som meget metal går efter nu.
Er man glad for albummet fra tidligere, så går man selvfølgelig ikke galt i byen med det - og de remasterede sange giver faktisk en større dynamik, og der er specielt kommet større klarhed i mixet, de steder hvor en "ren" guitar ligger ovenpå resten af musikken. Samtidig ligger Ray Alders vokal også tydeligere i mixet, hvilket blot understreger de stærke, men samtidig ret polerede melodier. Og resultatet er, at albummet er ret ufarligt som metalalbum, men stadig smukt som interessant musik med flere lag under en poppet overflade.
Så der er altså grund til at investere, hvis man ejer originalen og stadig hører den med glæde. Genudgivelsen er dog nok næppe noget som pludselig vil løfte Fates Warning op på størrelse med de andre store progressive navne i dag.
Men der er mere!
For fans er ekstramaterialet også sejt: Der er en række demoer af numrene på albummet. Den slags ses tit ved reissues, og opleves med begrænset succes, men her er numrene at finde i andre versioner med flere riffs og længere spilletid. Det er paradoksalt, at det kommer med nu, når flere fans i 1994 netop syntes det var ærgerligt, at sangene var skåret sådan ind til benet.
'Circles' er en egentlig indspilning fra pladens tilblivelse og har været udgivet før på opsamlingen 'Chasing Time'. Her er der dog også blevet plads til et vokalt fuck-up efter sangens afslutning, hvor bandet går i gang med et andet nummer ('Monument'). 'Circles' er 'Shelter Me' i forklædning og har sine steder vokalmelodier som overgår versionen, som klarede sig til albummet. 'Circles' er længere og man forstår måske trods alt godt, hvorfor man skar noget bort og endte med 'Shelter Me'. Her er det dog fedt, at få begge versioner.
Udgivelsen er en 3-disc udgivelse, som også indeholder live-tracks fra Düsseldorf i 1995. Det er moderat interessant, og der er nok en grund til at det ikke blev udgivet på et live-album dengang. Lyden står lidt tilbage for de - måske lidt for tæt på studielyd - live-udgivelser, man er blevet vant til i dag.
Der er desuden en DVD med 'Inside Out' spillet live, spændende ting som interview og et nummer spillet med Mike Portnoy på trommer og en duet med John Arch og Ray Alder. Kvalitet og relevans heraf må skribenten dog bedømme ved et køb af udgivelsen, da det ikke var en del af promopakken.
Nyd albummets mest legende nummer, 'Monument', i videoen som blev lavet til nummeret dengang: