En bedre blanding
De seneste år har været udfordrende for det danske hard-rock band - ikke mindst hvad angår sammensætningen. Til gengæld lader det til, at Blended Brew anno 2020 er en stærkere konstellation end tidligere.
Stay in the Shadows
Woman I Need You
Electrified Loser
Rival Cunt - Give Me Your Love
Shove It Down
If the Streets Could Talk
Rne And Hide
Renegade
Don't Say No
Blended Brew har i mange år været en dansk semi-undergrundssucces – hvis man ser bort fra deres popularitet i netop Danmark. Med intensiv turnevirksomhed i udlandet, herunder USA og Kina, har det danske band grundlæggende haft succes med at få presset deres amerikansk-klingende og 70'er-inspirerede hard rock ud i æteren.
Hårdt arbejde har det dog med at slide på kræfterne, hvilket også var tilfældet for det danske band. Siden udgivelsen af ep’en ‘Laughing At Your Feet’ (2016), har Blended Brew været igennem en mindre transformation. Fra at været reduceret til en duo bestående af forsanger og guitarist Jimmi Månsson og organist Sebastian Groset er bandet i dag en kvartet, med nyt blod bag trommerne og på bas.
En sådan udskiftning er typisk ensbetydende med udvikling. Det gælder også Blended Brew. Ikke musikalsk, hvor bandet fortsat arbejder inde for samme genrespektrum. Til gengæld er der en markant forskel på sammensætningen af bryggen, så at sige.
En af bandets største udfordringer gennem tiden har været at få Sebastian Grosets orgel indarbejdet som andet end underlægning til guitaren. Det lykkes på ‘Shove It Down’. Sandsynligvis fordi Månsson nu er eneste guitarist, sandsynligvis fordi en del af bandets større egoer forsvandt, da Blended Brew blev reduceret til en duo, og derved gav større plads til Groset.
Orglet er i højere grad et bærende element, ligsom Grosets mundharpe har fået mere plads. Hør blot den solide gang mundharpe, der løfter førstesinglen ‘Ancient Alien’, eller den ditto bundsolide orgelgang på c-stykket til ‘Rival Cunt – Give Me Your Love’. Det har uden tvivl været til bandets fordel, at der er blevet færre kokke i køkkenet – især hvad angår antallet af guitarister.
Musikalsk er Blended Brew blevet endnu mere sydstatsprægede i deres blusede tilgang til hard rocken. Det lugter af moonshine, tobak og støvet highway. Bandets image og lyd er blevet mere præcist, om end der ikke er meget nyt under solen. Fra første nummer er man ikke i tvivl om, hvem man lytter til. Hvis man er, burde al forvirring forsvinde, så snart Månssons vokal sætter ind. Blended Brews karismatiske forsanger har en af Danmarks bedste og mest kompetente hard rock-vokaler.
Slående er det derfor, at et af pladens bedste numre er den afsluttende tåreperser ‘Don’t Say No’. Følelserne er helt uden på tøjet, og Månsson og Grosets sublime samspil fremstår til perfektion. Akkompagneret af strygere og blottet for den ellers karakteristiske guitar er nummeret nærmest det stik modsatte af resten af pladen. Sårbart, smukt og indlevende.
Hovedparten af ‘Shove It Down’ byder dog på masser af lyttevenlig og hårdt rockende skæringer. Modsat debutten ‘Hand Patrones’ (2015) er der skåret mere ind til benet. Pladen består af færre numre, ingen fillers og ingen numre, der falder uden for bandets profil. Til gengæld er det småt med variationen numrene imellem, hvilket især står klart, når man runder ‘Don’t Say No’.
Pladens sidste halvdel er den absolut bedste. Samtlige numre har succes med nogle solide rifflines og elementer, der huskes. Den snigende og ubehagelige orgel-intro på ‘If the Streets Could Talk’, trommegang og kor, der akkompagnerer Månsson, på ‘Run and Hide’ og det velklingende vers og orgel på ‘Renegade’. Velkomponeret og opfindsomt.
Dermed også sagt at pladens første halvdel er mindre interessant. Det er stadig velkomponeret, men numrene har det med at flyde sammen i den blusede hard rock-heksegryde, der definerer bandet.
‘Shove It Down’ er en kompetent anden plade, fra et af Danmarks mere oversete bands inden for genren. De seneste års udfordringer har gavnet bandet, der har fået minimeret antallet af egoer og givet plads til bedret og mere fokuseret sangskrivning.