Tyngden finder mange udtryk på Roadburn, også i de mere syrede afkroge. Vi har lyttet op på, hvor line-uppet står skarpest, når det kommer til psych og folk.
Roadburn Festival skaber trends, gør små navne større og udfordrer grænserne for, hvad man kan henregne til tung musik. Men i festivalens hjerte er der stadig plads til kernepublikummet, og vi giver dig her en guide til nogle af de bands, der lyder allermest som Roadburn.
Roadburn Festival er lige om lidt. Festivalens motto er "Redefining Heavyness" og det gør de på alle mulige måder. Roadburn er stedet, hvor man kan få alle de slags mørke, man kan tænke sig.
Roadburn venter lige om hjørnet – og black metallen er som altid bredt repræsenteret i alle sine dissonante, atmosfæriske og gammelskolede afkroge.
Den eklektiske og opsøgende festival Roadburn nærmer sig, så det er tid til at kigge på programmet – og blive skidefucking FOMO-sur.
Det er tid til opvarmning, inden årets Roadburn Festival går i gang. Små hop på stedet og bevæg armene – her kommer top 5 om de bands, som skribenten glæder sig mest til at gense på årets festival
Boy Harsher fik med noget besvær startet en dansefest til dagens sidste koncert på den store scene, men da den først var i gang, gik det strygende.
Franske Sierra havde pokeransigt under det meste af sin koncert, mens hun kiggede ud over en kogende sal af danseglade roadburners. Mange andre måtte gå forgæves, da det franske multitalent lavede festivalens længste kø.
KEN Mode gav publikum en opvisning i, hvordan en koncert skal leveres - helt uden svinkeærinder.
Imperial Triumphant kom, så og sejrede... næsten da. De intellektuelle black metallere fandt aldrig rigtig deres ben på en scene, der virkede lidt for stor, og til en koncert, der virkede lidt for tam.
Søndag bød på intelligent eksperimenterende metal med Imperial Triumphant. Afsky spillede et af sine bedste shows, og dagen sluttede med et hemmeligt Duma show, hvor vi fik Duma, sådan som de helst skal lyde.
Backxwash spillede en kraftfuld koncert fuld af udråbstegn ved budskaberne foran en kogende sal på The Terminal.
Ole Luks aktuelle Afsky-inkarnation lukkede selvsikkert ned for Terminal med en intensitet og attitude, der for en stund gjorde os stolte over at dele fædreland med bandet.
Wayfarer omfavnede Roadburn-konceptet med to sæt, henholdsvis dedikeret til fortiden og fremtiden. En tidsrejse, der føltes kortere, end det lyder.
Følehornene fik fuld skrue, og healthyliving slap fornemt fra debutkoncerten med både lydmalende tyngde og højt til loftet.
Første band på 013 var Grift, der i dagens anledning havde taget sig selv og en guitar med til Next Stage, hvor han i ensom majestæt gav os en blød landing på 2023 udgaven af Roadburn Festival.
Hvad gør man med en kombination af en forkølelse, der nægter at give op, og en programmæssigt ret sløv dag på Roadburn Festival? Man drikker bloody Marys, gør man. Og vælger det helt rigtige selskab at gøre det i.
Vi var mange, der havde store forhåbninger til Pupil Slicer, der åbnede festivalens tredjedag. Desværre stod planeterne ikke på række, og bandet kæmpede forgæves mod lortelyd og uoplagthed både på scenen og blandt publikum
Brutus var et veltimet, energisk åndehul med rockede ørehængere på stribe og Stefanie Mannaerts' drive og hæse charme som trioens største trumfer fredag aften.
Julie Christmas vandt vore hjerter med Roadburn 2023's utvetydigt stærkeste stemmepragt og et væld af nye numre, der lover stærkt for fremtiden.