Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Kommentarer fra af KozmoNaut

4 resultater - viser 1 - 4
Sortering
05. December 2017
Nja tjo

Jeg er ikke helt enig i tanken om at metalhoveder nødvendigvis skal frygtes af omverdenen. Tilbage i 80erne var metal mainstream, de store bands som Metallica og Slayer og Judas Priest var hvermandseje med musikvideoer på MTV og hvad ved jeg.

Så fik vi 90erne og grunge og metal blev lidt mindre mainstream igen, og i 2000erne kom det tilbage med nu-metal.

Det vi ser i øjeblikket er helt standard, mainstream-verdenen har altid forsøgt at gøre grin med ting den ikke forstår, og i øjeblikket står metalhoveder (og mest de denimklædte typer fra 80erne) for skud. Man forsøger at hive tingene ned på et jævnt niveau, i ren mangel på forståelse for hvad det egentlig er for noget. I den proces ender man så med at gøre grin med de mest åbenlyse aspekter og forsøger dermed at afvæbne det man stadig lidt opfatter som en trussel.

Det går over igen. Jeg har ikke tænkt mig at argumentere for at vi skal have flere mord i metalverdenen igen og brænde kirker af, for at "gøre metal farlig igen". Omvendt gider jeg heller ikke den der "lad os alle kramme og være bedste venner allesammen"-tendens der lidt er i metalverdenen for tiden.

Jeg vælger at forsøge at ignorere mainstreamens midlertidige fascination af metalverdenen, og glæder mig til at det går over igen, så alle medløberne forsvinder igen når de går videre til den næste hipster-trend.

De skal ikke nødvendigvis frygte os, de skal bare lade os være i fred.

K
KozmoNaut
26. Juni 2016
Koncertanmeldelser
Helt i top

Glimrende opvarmning til Red Warszawa ;-)

K
KozmoNaut
25. Januar 2016
Pladeanmeldelser
Det nytter bare ikke noget

Desværre har Mustaine altid været et ærkekonservativt røvhul, og det viser teksterne tydeligt. Når pladen starter med følgende lyrik, så er spillet ligesom sat:

"The Messiah part mass murderer
No controlling who comes through the door"

Og så er der den her, hvor Dave på ingen måde lægger USA i graven, men nærmere vrænger af at dagens USA er blevet for blødsødent, stik tværtimod af virkeligheden:

"What will we look like?
In a post American world
Why cower to all those
Who oppose the American world?"

Hele pladens lyrik emmer af en Dave Mustaine der helst så alle de fremmede smidt ud, og den store Amerikanske Politiske Pik stoppet dybt ned i halsen på alle der ikke følger den konservative politik.

"What we are witnessing is the decline of western civilization
Crushing our potential and piling it on, how will history portray us?
Attack the family, attack their faith and dreams
Attack the body and the head will fall"

Det er direkte kvalmende og ødelægger fuldstændigt det der ellers kunne være et godt comeback-album. Der er ikke noget i vejen med at være konservativ, men kunne Dave for pokker ikke være ligesom som Overkill, og ikke forpeste sin musik med politisk gylle?

K
KozmoNaut
22. September 2015
Koncertanmeldelser
Virkelig ærgerligt

Jeg synes det er virkelig ærgerligt at koncerten i Amager Bio gik som den gik, for Europe var absolut gode på Posten lørdag aften. Javist var 2xJohn noget afdæmpede i deres sceneshow, men de spillede godt og med indlevelse. Og Joey havde energien (og stemmen!) med.

Det er stadig et lidt afdanket band når alt kommer til stykket, men 3/5 kunne de uden problemer svinge sig op til. Og 4/5 til The Vintage Caravan.

K
KozmoNaut
4 resultater - viser 1 - 4