Sommeren kan synes langt væk, men vi ser allerede nu frem til næste års Copenhell. Festivaler i vores nabolande er begyndt at offentliggøre navne, og det fik os til at spekulere: Hvem mon spiller på Copenhell i 2018?

Devilution er i USA, hvor vi besøger den nye festival Days of Darkness, et amerikansk svar på Roadburn og et mekka for metalhoveder med hang til doom og historiske kultnavne. Læs mere om festivalen i vores optakt her.

Da Paradise Lost indtog Voxhall sammen med Pallbearer og Sinistro, blev det næsten for pænt og behageligt for de mange fremmødte lørdag aften. Der manglede bid.

CPH PIX og Bombehusets dedikerede hyldest til 'Headbang i Hovedlandet' blev et varmt gensyn, og Illdisposed leverede et mere end værdigt flashback til deres kronede dage, mens Goats totalteater var for viderekomne.

Det var både ligheder og forskelle på de to Virginia-bands, der stod på Loppens plakat for september. Her stod den først på rock af den gamle skole med Satan’s Satyrs og derefter på doom af den nyere skole i form af Windhand.

Greg Mackintosh pissede territoriet af på Pumpehuset med sit eget projekt Vallenfyre, inden han returnerer med Paradise Lost en lille uge senere.

Ovenpå weekendens historie om et Volbeat, der ikke ville akkreditere Devilution og Ekstra Bladet til braget i Parken, har Villumsen spekuleret i, om han mon i sin skribent-tid kunne have lavet arbejde, der kunne pisse andre bands af på samme vis.

Sidste år kunne Max og Iggor Cavalera fejre 20-årsjubilæum for Sepulturas banebrydende thrashalbum 'Roots', og i år var turen kommet til at overbevise masserne på Wacken Open Air om albummets stadige relevans. Noget, der delvist lykkedes. 

Krigsguden var i Mayhem i fredags til koncert med Slægt og Vaabnet.

Tidligere på ugen gav Elder og co. et talstærkt publikum guitarlir for alle pengene. Faktisk var der så meget strøm på spaden, at det blev trættende i længden og for meget af det gode.

Med en svedig og gennemført koncert på Train i Aarhus, hvor stemningen var helt i top, beviste Gojira, at de i den grad er værdige som hovednavn på alverdens scener.

Roskildes første dag er som altid den korteste, men vi har alligevel fundet fire anbefalinger i programmet, som spænder fra pop-punk over sludge-rock til klassisk rock 'n' roll. Læs nærmere her:

Max og Igor Cavalera turnerer med Sepulturas 'Roots', som de spiller fra start til slut. Den ramte Voxhall i Aarhus en tirsdag aften. Nostalgisk, men kedeligt.

“Hvad putter de i vandet i vandet derovre?” På metal-scenen har man svært ved at greje, hvordan en lille ø som Bornholm kan fostre så ambitiøse orkestre som Orm, Rising og Sunless Dawn. Fælles for dem er en storslået lyd, og at de alle har forladt deres fødeø. Men noget har de taget med sig fra Bornholm. 

Kom bagom dansk dødsmetals historie og 1993-mesterværket ’Dorval’ af Detest. Bandet fra Brøndby, der kom frem med bragende succes og lige så hurtigt smed det hele på gulvet i en rus af druk, stoffer og interne slagsmål.

Langfredag bød på fremragende fest, hvor Warbringer og Havok som hovednavne spillede mest sikkert i kategorien "gammel vin på nye flasker". Opvarmerne Exmortus og Gorod syntes dog at turde udfordre genrebegreberne mere.

Publikum fik serveret tre solide retter med død i Pumpehusets behagelige rammer.

Havok forsøger med små skridt at udvide thrash-genren på ’Conformicide’. Noget lykkes, men det er desværre ikke det hele.

Intet mindre end 18 nye navne føjes til årets program, der nu er komplet. Blandt vores favoritter er The Dillinger Escape Plan, Psychotic Waltz, Batushka og danske Slægt – og selvfølgelig Slayer!

Foregangsmændene i The Dillinger Escape Plan går ud med et brag på afskedspladen ’Dissociation’. De stopper på toppen, men selv når de ikke har mere at bevise, fornyer de sig fortsat.