Rising var slet ikke dårlige, men fungerede heller ikke helt på Copenhells lille scene.
Det var finsk, fjollet og festligt, da Korpiklaani stod for årets folkemusikalske indslag.
Skønhedsfejl og et småpinligt optrin fra yngre udgaver af Cavalera fik en ellers fremragende begyndelse til at trække i langdrag og blive lidt ligegyldig mod slutningen.
Uden egentligt at kæmpe for det, sejrede thrashkongerne Slayer på imponerende vis - alene fordi de er Slayer.
De ældre britiske gentlemen viste sig igen fra deres bedste side på dansk grund. Saxon sejrede stort denne lørdag eftermiddag.
Efter gentagne afbud stod det amerikanske deathcore-band All Shall Perish endelig med dansk grund under fødderne, klar til vildt show.
Amerikanske Skeletonwitch havde æren af at åbne Hades-scenen til dette års Copenhell og leverede et solidt show.
For teltliggerne og de allermest entusiastiske kunne årets Copenhell tyvstartes med fløjter, fjollerier og fest.
Mens 90 % af festivalen vel så Mötley Crue, lukkede og slukkede Cannibal Corpse Sweden Rock foran en lille håndfuld fans, der fik serveret en blodig dødsdessert til at tage hjem på.
Om der er kommer regn eller sol på Copenhell vil tiden vise. En ting er sikker: Fed dødsmetal kommer der!
Sacred Reich gav anledning til lidt tiltrængt headbanging på Sweden Rock, men Arizona-bandets meget lidt opfindsomme Slayer-inspirerede thrash kan ikke bruges til meget mere end netop dét.
Sepultura understregede med en overbevisende koncert, at de har lavet nogle af thrash-genrens bedste sange.
Koncerten med den tyske superguitarist Michael Schenker druknede i regn, der lagde en dæmper på en i forvejen kedelig oplevelse.
Veteranerne i Bad Company med Paul Rodgers gav en hyggelig eftermiddagskoncert, der dog ikke rykkede ved andet end beholdningen i ølflaskerne rundt omkring på pladsen.
Dark Funeral var på hjemmebane i det svenske mørke, og gav opvisning i hvordan et ondt musikalsk mareridt lyder.
Det tredje album fra Dawn of Demise byder på knusende stærkt groove og overbevisende brutalitet. Det skal nok vække genlyd i udlandet.
Gendannede Ugly Kid Joe sørgede for god stemning og hård rock på Sweden Rock.
Solen vandt over engelske Hell, der var temmelig svære at tage seriøst.
Et gitter havde nær ødelagt koncerten, men i sidste ende sejrede King Diamond og venner alligevel stort i Sverige.
Dragejægerens krønike fortsætter i Tyskland, hvor klingesvinger og enspænder Axel Rudi Pell kommer under hård behandling.
Netop som regnen gav efter, spillede NWOBHM-heltene i Tygers of Pan Tang en medrivende koncert, der både så ud til at komme bag på Devilutions udsendte og på de fremmødte publikummer ved Zeppelin-scenen.
Blue Öyster Cult gik på Sweden Rocks hovedscene netop som regnen begyndte at vælte ned. Og det medførte en ærgerlig drukning af amerikanernes overlegne rifffest.
Der var ikke en finger at sætte på Soundgardens koncert på Sweden Rock. Til gengæld fik man et ærgerligt indtryk af fire musikere, der nærmest intet har til fælles, og som mest spillede, fordi de skulle.
Saint Vitus gjorde, hvad de kunne på Sweden Rocks Zeppelin-scene, men Winos vokal var utydelig hele koncerten igennem, og doom i høj sol fungerer simpelthen ikke optimalt.
Det store metalorkester balancerer på en knivsæg mellem at ville være familierockorkester og metalmusikkens allerstørste. En svær opgave, selv for Metallica.
18 år er gået siden Fates Warning udgav 'Inside Out'. Albummet genudgives nu i remastered version med masser af interessant bonusmateriale.
40 år i gamet, men stadig sultne. Twisted Sister overbeviste stort i Devilutions senioranmelders koncertdebut med de aldrende - men bestemt ikke pensionsmodne! - hardrockere.
AC/DCs allerførste sanger, Dave Evans, gav sin første koncert i Skandinavien i Trondheim i weekenden. Devilution var på til en sand schlagerparade af AC/DC-klassikere.
The Darkness live på Trondheim Rock 2012 rangerede fra slemt til storslemt.
Cancer Bats sigter mod stjernerne med et album, der er mindre dunkelt og mere velskrevet.
Ud af tågerne har Six Feet Under begået 'Undead', der har sine momenter. Om end ikke for mange.
Fear Factory prøver at genopfinde sig selv med et velspillet, men endimensionelt album.
For lidt hård rock og for meget regn lagde en dæmper på en ellers velspillet koncert.
Stifteren af Headspace har generne i orden som søn af Yes-keyboardspiller Rick Wakeman. Arv og miljø har sikret en lille progressiv perle.
Efter en lang turne skulle man tro, at kræfterne var ved at være brugt op og at turens sidste koncert var i fare for at blive en afslappet hyggetjans. Sådan kan man jo tage fejl.
Søvndyssende sange er det eneste, Slash formår at hive op af hatten på sit andet soloalbum.
Engels forsanger kommer ikke helt heldigt fra svenskernes stilskift fra melodød/industrial til noget mere poppet på deres tredje album. Til gengæld er det velskrevet.
Fredagens koncerter i Pumpehuset var én lang og vellykket hyldest til heavy metal.
Uforglemmeligt blev Ozzy and Friends ikke, men en fejlfri sætliste sikrede aftenen.
Metallica leverede vanen tro metalvaren i Oslo, hvor de fremførte deres "sorte album", hvor "snakepitten" var genoplivet i gigantformat, og hvor Mastodon og Gojira var uvirkeligt elendige.
Voice Of Ruin er en hårdtslående lige højre, og det første album af samme navn er en nogenlunde vellykket debut.
På sit nye album har den amerikanske vidunderguitarist Joe Bonamassa fundet tilbage til sine bluesrødder efter et par rockede udgivelser. Det klæder ham - også - fremragende.
Københavnske Franklin Zoo tager udgangspunkt i grunge, en genre, der efterhånden er lidt hengemt. Men de kan deres kram og forstår genren.
Tommy Victor er eneste oprindelige Prong-medlem, men alligevel tangerer det nye album ofte lyd og stil fra klassikeren 'Cleansing'
Mikael Åkerfeldt og Steven Wilson har slået 2 x kompromisløsheder sammen under ét navn, Storm Corrosion. Sammen udgiver de et album, der står i vedkommende disharmoni til sommerens lange lyse nætter.