Spiter sender anmelderen på tidsrejse til en simplere og mere bebumset tid med fuld satanisk kraft.
Med ‘Fluids Of Death 2’ samler Fluids alle deres numre udsendt fra splitudgivelser siden albummet ‘Not Dark Yet’ fra 2021, og MENSA er ikke inviteret.
William Duvall, den nye forsanger i Alice in Chains efter Layne Staleys død i 2002, er omsider på de europæiske landeveje med shows i Odense og København.
Come to Griefs sidste udspil var en EP, der burde have været en LP. Denne gang er det lige omvendt.
Et år efter ‘Necro Sapiens’ er Baest klar med en EP, hvor de samler op på alle de singler, de i mellemtiden har begået, hvor bl.a. Trevor Strnad er med.
Vi vidste alle godt, at netop i aften på Ungdomshuset, hvor Solbrud trådte deres første skridt, var noget helt særligt, og det blev det da også. Uden unødig sentimentalitet brød Ole med i bandet med masser af gnistrende tilbageblik til deres tidlige år.
Sabotør opfordrer til oprør på dansk og skifter retning undervejs.
Den længe udsatte koncert med Mayhem blev omsider gennemført, og både band og publikum havde opsparet en masse god, mørk energi, der blev forløst!
Vi fik noise og rytmisk ekvibrilisme i overmål – men salen stod helt stille.
Russian Circles var tilsyneladende det rette kort til at lukke A Colossal Weekend 2022 – men er det for tidligt, efter trioens knap 20 år på bagen, at efterspørge noget mere variation?
Endelig var det blevet tid til at høre Oranssi Pazuzu turnere med 'Mestarin Kynsi' på dansk grund. A Colossal Weekend satte rammerne, Lille Vega var pakket og finnerne leverede varen og mere til.
Wormwitch-sideprojektet Vital Spirit er et yderst vellykket genresammensurium af et spaghetti western-soundtrack kogt i en pøl af sort metal
SepticFlesh gør det, de er gode til på ‘Modern Primitive’. Pompøs, velkomponeret og vellydende dødsmetal, der lyder ligesom de forrige fire plader.
“HOLD DA KÆFT”, stod der som det eneste i skribentens notesblok. A Colossal Weekends første hovednavn tog festivalens titel meget bogstaveligt.
Orker man endnu en supergruppe? Inden for en gammeldags doom-genre, der efterhånden er et sæt fladtrådte klichéer? Ja, det gør man åbenbart, når resultatet er så godt som Friends of Hells første album.
Man kan elske eller hade Natjager, men det er svært at komme uden om, at ’At kende bølge fra hav’ har sine øjeblikke – ditto at bandet er et produkt af vores nutid, på godt og ondt.
I Koncerthuset viste Einstürzende Neubauten, de stadig er aktuelle, holder fast i deres rødder og at inspirationen flyder frit uden forfald til det velkendte.
Den tidligere trommeslager i Pink Floyd slog et smut forbi de ambitiøse rammer ved Det Kongelige Teater med syre-klassikere, og alle vidste, et særligt nummer var i vente.
Misery Index krydser klinger med fortiden, men skipper de værste gentagelser med en vitaminindsprøjning af melodi og delikat groove.
”Den, der vandrer alene, vandrer godt” er et mundheld, der faktisk ikke findes, men det er alligevel passende for Nechwochwens idiosynkratiske og egensindige traveture i Appalacherbjergene.
Throwe blander hardcore og black metal på deres debutplade 'Forfald' og slipper ganske godt fra det, mens der brøles om livets genvordigheder.
Udgivelsen af en split-release med fire danske dødsmetalbands blev markeret med to intense shows fra Phrenelith og Undergang.
Efter flere udskydelser fik vi endelig lov til at opleve den amerikanske supergruppe END – og nu skylder de. De skylder en stor tak til det enorme arbejde, Rot Away og Lifesick lagde for at gøre tirsdag til en fredag.
Tvivlers 'Kilogram' er knusende i sit budskab og udfordrende i sin udformning. Det er en plade, der får dig til at opdage, hvad du ikke tidligere har forstået.
Den skraldede dødsrock-æstetik er fintunet en kende uden at give køb på speed-faktoren på Philly-bøllernes anden skæring, der fortsætter ufortrødent hvor debuten slap.