Et udsolgt Stengade endte med at dampe i den kolde nat, da tre danske bands fik den københavnske kælder til at koge over i feministisk glædesrus.
Tyske Luzifer blander lystigt elementer fra 70'erne og 80'erne til deres helt egen genreblanding, som virker sært dragende.
Bloodywood er parat til at redde dig, mig, os alle sammen fra den nærtstående undergang – og regner man indholdet på ’Rakshak’ som udtryk for succesraten, så er vi i ganske sikre hænder.
Riffguruen Matt Pike er ude med endnu en vederstyggelig plade af riffgalore. Denne gang under eget navn. Spørgsmålet er så, om det kan retfærdiggøres.
Der er friske og lidt mere hengemte skiver i indkøbskurven endnu en gang!
Scorpions har netop smidt album nummer 19 på gaden og mon ikke det denne gang er bandets sidste ordinære albumudgivelse?
Der er ikke megen fornyelse at spore på amerikanske Towers andet album. Men er det ikke også bedre at have klasse?
Ingredienser: Kabelbakker og rør, en trappestige i pitten, intetanende dansemus og jakkesætstyper fanget i en mosh, ølglas og flisegulv, en røgmaskine og blå blink.
Aftenen på Stairway startede drønende godt, men til slut var det bare drønkedeligt.
Toldermania III bød på velkendte successer, nye ansigter og musikalske udfordringer lørdag aften i Smilets By. Lytterne blev ført rundt i punkens univers i en række korte, intense og fængende optrædener, der var lige, hvad vi trængte til.
Immolation har begået endnu en træfsikker dødsmetalplade med 'Acts of God', der minder os om, hvor overset Ross Dolan og co. er i genren.
Eddie Vedder har allieret sig med stjerner som Elton John, Ringo Starr og Stevie Wonder på sin soloplade, og alligevel er der kun kommet jævn musik ud af det.
Samtiden har indhentet Zeal & Ardor og hymnerne er udskiftet med slagsange.
Tyske Vorga spiller fed, atmosfærisk og melodisk black metal på en yderst velkomponeret debutskive.
Amorphis fortsætter deres sejrsridt uden træthed, men også uden lyst til at udforske nye territorier.
Violet Cold skuffer aldrig. Men denne gang er det lidt svært at se konceptet.
Orm afrundede med inderlig og eksplosiv bravur mesterværket ‘Ir’ af, samt mange års sammenspil med deres ven og bassist gennem mange år.
Evigt aktuelle og kunstnerisk flydende Napalm Death er klar med en EP, hvor de får smidt mere udmærket materiale på gaden.
Både publikum og bands var oplagte, og trods lidt udfordring med teknikken, så blev der fejret en masse ny musik på 1000Fryd.
Skal man tro Jonathan Davis, er ‘Requiem’ en mere positiv plade – især oven på den dystre “The Nothing”. Det er måske sandt, men 'Requiem' er stadig særdeles dyster.
Voivod er som vanligt gode på 'Synchro Anarchy'. Men heller ikke mere end det. For Voivod er efterhånden blevet en institution i sig selv.
Det er svært at finde tid til kunst mellem bomber og kampvogne. Alligevel formår Palæstinas Zalaam at insistere på både black metal og arabisk visdom.
Papir prøver med ‘7’ at få dig ned i gear. Det lykkes de med, da du måske endda går i stå.
Finner blander svensk og norsk meloblack sammen til gode sange, men modet til at prøve nye veje begrænser sig til ét mærkværdigt intermezzo.
Danske Rambuk albumdebuterer og mens de musikalsk minder om Job For A Cowboy, så er det så godt lavet, at de slipper af sted med det.