Du overlever ikke!

99 Levels to Hell er et nyt danskudviklet platformsspil til pc og Mac med masser af våben og heavy metal. Folkene bag har rødder i den danske rock- og metalscene i bandene Doublestone og Justin Hate. Vi har talt med dem.

Hvis man hører heavy metal og er glad for at spille computerspil, så er det måske meget naturligt at kombinere de to interesser. Men det er langt fra alle computerspil, som udnytter metallens mange udtryksmuligheder hvad angår action og stemning og mixer det med gameplayet. Men det nye pc/Mac-spil ’99 Levels to Hell’, der ovenikøbet er udviklet i Danmark, har set mulighederne, og efter et langt hårdt arbejde er frugten nu klar til at blive høstet: Spil og soundtrack er nu klar.

Bag spil og musik står to musikere med rødder i den gode danske muld. Spillet er udviklet af Bo Blond, der er sanger og guitarist i stoner rock-bandet Doublestone, men trods egne evner inden for musik, har han sat en anden herre, der spiller en lidt tungere spade, til at stå for musiksiden. Der er tale om Dalle Oldman, som også kendes fra Justin Hate og Only the Dead – sidstnævnte er dog på opløsningens rand med et afskedsshow coming up.

’99 Levels to Hell’ er et platformsspil, hvor der virkelig skal skydes løs. Men der er ikke kun skydelyde og sjove lyde, når man har gennemført en bane. Lydsiden er tænkt ind som en aktiv del. Bo Blond forklarer:

- Musikken betyder rigtigt meget, i '99 ...' er det med til at styre stemningen og sørge for at intensiteten stiger de rigtige steder.

Spillet har dog selvfølgelig masser af skydelyde og den slags, som så, når spillet spilles, vil ligge oven på det hårde arbejde, som Dalle har lagt i lydsiden. Men det har han det egentlig ok med:

- Musikken er skrevet til at opbygge en stemning, ikke til at stjæle opmærksomheden fra selve spillet. Lydniveauet er også lavere på numrene til spillet end på dem til soundtracket. Derfor der er lavet to versioner af næsten hvert nummer. Ét til spillet og ét til soundtracket. Versionerne til spillet har fokus på, at det først og fremmest enten kan loopes, så der konstant er musik i baggrunden, eller at de er lange nok til, at musikken ikke når at spille færdig, før du enten dør, eller får slået en eventuel ”boss” ihjel. Når jeg har skrevet et nummer, har jeg først lagt vægt på, at det skal lyde fedt i sammenhængen, så det passer til soundtracket. Først bagefter er det blevet klippet om, så det passer til spillet.

Det er ikke bare en impulsiv fascination af metal, som har fået spiludvikler Bo Blond til at kigge i metallens retning – passionen for den slags har han haft længe, som han forklarer:

- Spillet handler om vejen til helvede, og så skal det være metal. Har selv spillet metal i mange år og har brugt det i spil før (Angry Viking til iPhone). Hvis du spørger mig er der alt for lidt metal i spil!

EN LIDT ANDERLEDES PROCES

Metal var bestemt heller ikke nyt for Dalle Oldman, hvis band Justin Hate for nylig fik en pladekontrakt, der betyder, at bandet smider sit debutalbum på gaden i år. Men trods erfaring med sangskrivning var det nu alligevel anderledes at skrive et soundtrack:

- I de fleste bands, jeg har spillet i, har det været en fælles opgave at skrive numre. Man kommer hver især med sit input og får det til at fungere, så alle i sidste ende synes det lyder fedt. Det er nogle gange den hurtigste måde at skrive på, for der er flere til at spytte i med idéer. Langt fra ALTID den hurtigste, men efter min mening absolut den fedeste måde at skrive på. Med dette projekt har jeg siddet med det hele selv. Det har til tider været en meget langvarig proces. Jeg har været igennem op til flere skriveblokader og frustrationer  hen ad vejen, men da jeg så endelig fik løsnet op for forstoppelsen, væltede det ud med ondskab!

- Jeg tog det valg at holde en rød tråd i numrene for at holde hovedtemaet i live, så det, der oftest tog længst tid, var at få skrevet en begyndelse og så hovedriffet. Efter det kunne jeg begynde at omskrive og genbruge lidt fra de tidligere numre, og så tog det ikke lang tid at få nummeret skrevet færdigt. Indspilningsprocessen kan man også nemt kalde meget anderledes. Der var intet studie, kun mit hjem. Ingen trommeslager, så trommer programmerede jeg. Og siden jeg ikke kunne larme, foregik det meste i hovedtelefoner og alt guitar og bas blev indspillet ”live”. Selv guitarens distortion er først blevet tilføjet efter indspilningen. Jeg har heldigvis indspillet på den måde i en del år efterhånden, så det var ikke noget nyt for mig, men jeg har lært utrolig meget i den tid!

Passionen for det her spil er stor fra de herrers side, men da Devilution fangede dem, var det kun Dalle, der var svær at stoppe igen, når ordene først flød. Det er derfor også ham, som forklarer den absolut ikke spilkyndige skribent, om musik til spil – bruges der fx ikke det her 8-bit mere?

-  Det kommer meget an på genren, spillet befinder sig i. Du ser mange nye spil, der bliver sendt på gaden, som gerne vil holde stilen meget retro, og dertil bliver musikken også lavet med gode, gammeldags 8-bit toner, men i dette tilfælde slet ikke. Jeg lavede, for lidt under 2 år siden, et metalcover af temaet til gyserspillet Silent Hill. Det blev modtaget rigtig godt af både venner og fans af spillet rundt omkring. Det nummer hørte Bo, og da han så et års tid efter gik i gang med at udvikle ’99 Levels To Hell’, tænkte han, at mit arbejde kunne passe godt til spillet. Så jeg havde mere eller mindre frie tøjler. Der var et par rettelser fra ham i starten, men da jeg først havde ramt temaet, gik det faktisk forholdsvis nemt derudad.

Nævnte 'Silent Hill'-cover kan høres her. Artiklen fortsætter under videoen.




DUNGEONS OG BOSSER - HVA'BE'HVA'FOR NOGET?

Men hvem var nu den her ”boss”, der blev talt om tidligere. Den naive og spil-ignorante skriverkarl har regnet ud at det næppe er Bruce Springsteen - "The Boss" - som  man skal pløkke i spillet. Igen er Dalle hurtigst på den verbale aftrækker og kommer med en introduktion til spillet. Men måske det skyldes, at jeg først beskyldte ham for at være doven, da han ikke har skrevet 99 sange til soundtracket?

- Når man starter, skal man igennem 9 levels, som har sit eget tema, både lydmæssigt og i udseende, og så skal man i det sidste 10. level bekæmpe en ”boss”, som er knyttet til det tema. Det gentager sig så indtil man har slået Satan ihjel i level 100. Så det blev heldigvis kun til, at jeg skulle skrive et tema til hver af de 10 forskellige ”dungeons” og ”bosser”. Der er forskellige rum, man støder på hist og her på vej til helvede, som også skulle have sit eget tema, men det gjorde kun det hele lidt sjovere, og det gør samtidig at soundtracket er mere alsidigt.

Lyt til soundtracket - eller køb det: