Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

HDDT '15: Slasher-koncert uden blod

Populær
Updated
HDDT '15: Slasher-koncert uden blod
HDDT '15: Slasher-koncert uden blod
HDDT '15: Slasher-koncert uden blod
HDDT '15: Slasher-koncert uden blod
HDDT '15: Slasher-koncert uden blod
HDDT '15: Slasher-koncert uden blod

Tidlig fredag aften leverede Acid Witch en koncert, der var lige så fattig på god musik, som den var rig på påtaget undergrundsdedikation og langtrukne ligegyldigheder.   

Kunstner
Spillested
Dato
01-05-2015
Genre
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
1

Metalscenen og specielt doom-scenen er ikke ligefrem fattig på bands, der benytter sig af en forkærlighed for sleaze, det perverterede og det skæve, som gøres til en del af et givet bands overordnede udtryk. Electric Wizard er et af de bedre navne til at drage nytte af det socialt afvigende og det perverterede og gøre alt det korrupte til en essentiel del af det billede, man i det hele taget har af bandet. Også Uncle Acid and the Deadbeats har flere gange haft succes med at sammensætte abrupt klippede videoer bestående af hovedsageligt sex, rituelle ofringer, tilbedelse af djævelen, bikere samt andet godt stads med det til fælles, at det befinder sig uden for det såkaldte etablerede samfunds normalitetsopfattelse.

Når både Electric Wizard og til dels også Uncle Acid har succes med at benytte sig af demoraliserede udtryk som disse, skyldes det selvfølgelig flere ting. En af årsagerne er, at man et langt stykke hen ad vejen rent faktisk køber disse bands underdanige tilgang til alt det korrupte. Man tror kort sagt på, at de står inde for det verdenssyn, de præsenterer.

Acid Witch derimod... præcis hvad de repræsenterer, er det lidt sværere at blive klog på. Og måske det egentlig er en smule unfair at hive Electric Wizard og Uncle Acid ind som referencer, eftersom denne trio fra Detroit synes at have en mere humoristisk og en noget lettere tilgang til deres anderledes horror-soundtrack-inspirerede doomrock fra undergrunden, end de to britiske bands har til deres respektive, mere seriøse doomstads. Og så alligevel ikke, det giver mening at hive disse par navne ind i teksten her, netop fordi de i dag er nogle af de bedste til det, de gør, og fordi de er de bedste til det, de gør, blandt andet fordi de tager det underlødige og det slibrige og giver det en værdig musikalsk kontekst. Manglen på samme synes derimod at være indbegrebet af Acid Witch.

Var der noget, man således i den grad savnede under den timelange, langsommelige pinlighed, der var fredagens koncert med Acid Witch, så var det såmænd bare en snert af... hm... ja, egentlig bare en snert af et eller andet lidt mere solidt. Værdighed er måske for meget at bede om fra et band, hvis frontmand kalder sig Slasher Dave, men en snert af musikalsk vilje havde formentlig været et godt sted at starte. Eller havde der for den sags skyld været et riff, der havde fået én til at bevæge sig bare en lille smule, så havde det været en pokkers solid forandring til det, vi i stedet blev spist af med.

Måske man havde været mere overbærende med bandet, havde det ikke været, fordi Acid Witch syntes at gribe deres forkærlighed for en titel som ’Metal Movie Marijuana’ an udelukkende som et påskud for at spille som et generisk og ærkebanalt clusterfuck af et fanboy-band, der på papiret hylder både mesterkomponister som John Carpenter og Jay Chattaway samt alt det, vi i teorien elsker ved doom metal, men som i hænderne på dem selv desværre ender med i praksis at overflødiggøre alt det, vi som de elsker. Forkærlighed er ikke nok. Der skal mere sved og blod på bordet.