Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Godt og dårligt nyt

Populær
Updated
Godt og dårligt nyt

All Trays Of Venom udgav tidligere på måneden debutpladen, men måske var det lidt for tidligt at komme med sådan én.... Læs og døm selv.

Titel
Burned By The Blackened Sun
Dato
01-04-2012
Distributør
Trackliste
1. Learn to Bleed
2. A Vicious Circle
3. This Love Is Damned To Hell
4. The Revenge Of Dr. Phil
5. Truth Is For The Weak
6. My Guide To Nowhere
7. One World For The Wicked
8. Bring Back The Pain
9. Until The End
10. Death Robot
11. Scars Of You
12. Waves Of Destruction
Forfatter
Karakter
3

All Trays For Venom er et nyt orkester fra Århus der spiller en knasende gang metalcore med udgangspunkt i genrens tidlige år. 'Burned By Blackened Sun' er debuten, og en plade der både er godt og skidt at fortælle om, så lad os starte med det gode:

Når All Trays For Venom er bedst, spiller de knogleknasende tungt, med en thrashet vildskab der ellers har været savnet i de velfriserede metalcoreske forstæder. Om der blastes eller støbes cementpiller, så magter bandet til fulde at flette forskellige metalliske virkemidler i musikken. Det gør den til mere end bare standard metalcore, og de forskellige bidder af thrash, djent og klassisk heavy metal gør lytningen behageligt afvekslende.

Riffene kan der siges både godt og skidt om. De bedste er stærkt vanedannende og har gennem deres selvstændighed og originalitet en eksistensberettigelse. Numre som eks. 'The Revenge Of Dr. Phil' og 'This Love Is Damned to Hell' indeholder netop den slags. Andre riff er ret anonyme og nogle forekommer helt amatøragtige – 'My Guide to Nowhere's riffs falder i den kategori.

Heller ikke sangen går fri for både ros og kritik, for ligeså fede screamene og growlene er, ligeså utroværdig er den rene vokal. Uden at være helt nede med rollefordelingen i bandet, så kan man gætte på at den egentlige vokalist tager sig af det forvrængede, og at han og guitaristen deles om de klare vokaler – det lyder nemlig som om der er to til det. Hvorom alting er, så er det tydeligt at der ikke er meget hjerteblod i det klare modsat det forvrængede, og det giver desværre pladen en lidt unødig amatørklang.

'Burned By Blackened Sun' må derfor siges at være en noget ujævn omgang. Sine steder er det super fedt og både vildt og vildt opfindsomt. Andre steder er det enten kedeligt eller for ufærdigt til at blive udgivet. Bandet har bestemt noget at byde på, men det skal nok tøjle ambitionerne så de gode ideer ikke drukner i gode viljer, men i stedet matcher evnerne.