Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Manden med Weekendvesten: Del 2 – En hårdag med hård rock

Updated
IMG_20200321_162616_Bokeh__01
Ambush
Ambush_Photo-scaled-e1584048120759

Manden med Weekendvesten har ikke længere flot hår med spaltede spidser at headbange med, og derfor får han brug for heavy metal i form af svenske Ambush til give ham samsonsk styrke.

Kunstner
Titel
Infidel
Dato
13-03-2020
Trackliste
1 Infidel
2 Yperite
3 Leave Them to Die
4 Hellbiter
5 The Summoning
6 The Demon Within
7 A Silent Killer
8 Iron Helm of War
9 Heart of Stone
10 Lust for Blood
Forfatter
Karakter
4

Manden med Weekendvesten læser Weekendavisen, Pepsi Max, henter børn og skammer sig over ikke at køre med cykelhjem, selvom det ødelægger frisuren – og så er der groft sagt ikke mere følelse af rebelskhed tilbage. Altså ud over heavy metal. 



For det er således, at for Manden med Weekendvesten er heavy metal den eneste eskapisme – det er en flugt ind i en verden, hvor han selv bliver vildere og farligere og naturligvis mere attraktiv for det modsatte køn, når han lytter til hævi mædl!



Manden har erkendt, at han er Manden med Weekendvesten. Han er ikke længere, og har måske aldrig været, vild og farlig, men når den rigtige heavy metal dukker op, så føler han sig som oprøreren med det lange hår, der sad på bagerste række i samtlige high school-film. Han mærker oprørstrangen tage fat og gør ham stærkere og klar til at stå op mod ’the man’ og ’the mum’.



Men skabes den slags heavy metal stadig? Det er Manden med Weekendvesten nødt til at finde ud for at finde vejen ud af 40'ernes trygge midtlivskrise!

Manden med Weekendvesten – del 2
Manden med Weekendvesten var manden med lidt for tydelige grå hår i siderne, og han pressede glasdøren op til frisørens salon. Ambush nyeste udgivelse ’Infidel’ havde hele formiddagen båret ham frem med højtstemte guitarsoloer og opstyltede guitarsoloer, og derfor ramte erkendelsen ham som en krumsabel i panden – frisørens forældre var en af dem, som i tidernes morgen stak af fra revolutioner i Syd-midtvejs-østpå under en regn af kalashnikover og krydsermissiler. 
Og frisøren var grundet sin kultur frygteligt uvidende om, hvilken sejhed der normalt er forbundet med at høre klassisk heavy metal. Måske forvekslede han endda heavy-rockere med rockere.

For ham vil svenske Ambush muligvis bare være uforståelig muzak fra en anden verden. Helt uden virkelige skæve toner og helt uden rundkredsende dans med mange mænd, der holder hinandens fingre højt hævet over gulvet.

Manden med Weekendvesten er både lamslået mentalt fraværende, da han beder om at blive klippet på samme måde som sidst, for et år siden og sandsynligvis også om ti år. Han værner sig kun mod chokket ved stadig at have et af de mange catchy hardrockende riffs i ørerne, og desperat nynner han det uafvristelige omkvæd fra ’Born to Die’, idet han sætter sig i frisørstolen og pakkes ind i sort klæde.

Langsomt griber frisøren en miniature-hæksakslignende-maskine og lader de mest sørgelige grå hår falde. Manden med Weekendvesten ved næsten med sikkerhed, at frisøren aldrig vil forstå, hvor farlig en type der potentielt kunne sidde foran ham i stolen. Én, der hører svensk heavy metal som Ambush, hvor alle bandmedlemmer har flot velfriseret langt hår, som ville være en drøm for frisøren at pleje, og flere af svenskerne bærer endda lige så mandige overskæg, der normalt kun sidder på de største mellemøstlige diktatorer.

Men det lader ikke engang til, at frisøren ved, at han faktisk er sendt til Vesten for at slå de vantro ihjel. Selvom han flere gange har både saks og barberblad tæt på Manden med Weekendvesten. Han spørger taler om vejret med en passion, der nærmest virker overgjort – som om han spiller på det for at virke mere integreret.

Kan han være skræmt? Ved han, at Allahs straf er corona, og at den nok skal gøre det af Manden med Weekendvesten, der både har hostet en enkelt gang for nogle uger siden, og som også har haft følt sig lidt varm, da han sov med to dyner, fordi han gammelmandsfrøs?

Eller måske har den rettroende frisør alligevel smuglyttet til et par toner af Ambush og deres infernalske imperialistiske muzak, da Manden med Weekendvestens hovedtelefoner var skruet upædagogisk højt op, idet han entrede frisørsalonen. Hvis frisøren har lagt ører til et omkvæd som i ’Hellbiter’ eller riffet fra ’The Demon Within, er det ikke utænkeligt, at Manden med Weekendvesten har et panser af farlighed hængende over sig. Og selvom formålet med besøget oprindeligt var at fritstille ører og gøre den indre rebels våde drømme om at genvinde et rigtigt heavygarn til skamme, så får opholdet i frisørstolen pludselig en langt vigtigere rolle.

Manden med Weekendvesten presser hjernecellerne sammen og forsøger at kanalisere det stærke riff fra titelnummeret ud og over i frisøren, der nu tilbyder at studse øjenbrynene. Manden med Weekendvesten er for stolt til at indrømme behovet, og han mærker, at han kan sige nej til studsningen, fordi Ambush har hans let behårede ryg. Frisøren nikker anerkendende, og Manden med Weekendvesten føler styrke, og han ved, at selvom sekstetten med de to bassister måske forfalder meget til hard rock fremfor den sande heavy metal, så gør de med et flair for både melodi og hård riffing. Lige dele pænt og lige dele vildt og farligt, for der har de fundet en balance.

Manden med Weekendvesten er på alle måder en velfriseret mand, da han rejser sig for at mobilepaye, mens frisøren endnu en gang smiler venligt og ønsker ham en god dag. Og med Ambush og ’Infidel’ har Manden med Weekendvesten fået en ny udgivelse, der kan give omgivelserne kam til deres hår.