Når sproget kommer i vejen
Populær
Denne uges russiske plade er fra Aria, der sagtens kan spille rigtigt heavy metal, men fraværet af en engelskkyndig sanger gør det svært at spå dem en fremtid uden for Rusland.
2. "Mecheny zlom"
3. "Strazh imperii"
4. "Novy krestovy pokhod"
5. "Messiya"
6. "Krov koroley"
7. "Viking"
8. "Chuzhoy"
9. "Svet byloy lyubvi"
10. "Tvoy den"
For 2 uger siden lovede vi at anmelde Aria i tredje del af føljetonen om russisk metal, men det gik i vasken, fordi grundig research viste, at denne anmelder havde fået fingrene i en opsamling, og ikke en rigtig udgivelse (Det er rimeligt svært at finde oplysninger om russiske bands, når man ikke taler sproget, men kun kan dechifrere det knudrede alfabet og derefter bruge lidt fantasi til at gennemskue meningen).
Som indledning på føljetonen anmeldte vi Sergey Marvin og nu er tiden kommet til det New Wave of British Heavy Metal-inspirerede Aria (På russisk: Ария), som han også har haft en finger med i.
Store i øst
Aria hører til blandt de store russiske rockbands, og således har medlemmer af Rammstein endda indspillet et Aria-covernummer, ligesom de lokalt ofte omtales som Ruslands Iron Maiden. Men lad det blive slået fast med syvtons kosaktømmer – der op når de absolut ikke med den seneste udgivelse 'Armageddon' fra 2006.
Men hvem gør også det? Dog kan mindre gøre det, og Aria har afgjort tjek på nogle af de virkemidler, som kan få en god gang heavy metal til at fungere. Først og fremmest er det guitararbejdet, som de lever højt på, hvorimod vokal og trommer forsvinder i kedeligheden og bassen lever et forholdsvist anonymt liv. (Læs videre under video)
Det satans engelske sprog
Som det åbenbart hører sig til, synger russiske bands på russisk, og efter lidt tilvænning, kan man godt leve med det til klassisk heavy metal. Men til at skabe opmærksomhed udenfor hjemlandet kræver det nok også en federe stemme, end den som Arthur Berkut (Артур Беркут) er i besiddelse af. Og så lader russisk umiddelbart til at mangle muligheden for at blive rigtigt melodisk – for en engelskvant lytter er det for hakkende og haltende uden varme i fraserne, og uden fængende muligheder når det skal være storladent.
Men så er der heldigvis guitaristerne Sergey Popov og Vladimir Holstinin, og uanset om der er tale om soloer, hårde riffs eller meget harmonistykkerne, fungerer det for Aria. De to har et godt sammenspil og supplerer hinanden lækkert i rimeligt komplekse stykker, og de kan få det til at være melodisk uden at blive svulstigt, og til at være dystert uden at blive unødvendigt ondt -ingen tvivl om at guitarerne er Arias største aktiv.
Og endnu engang for Prins Ivan
Det er selvfølgelig hverken nyskabende eller revolutionerende, for så havde man nok hørt om Aria i vesten, men det er et ordentligt stykke håndværk og et udmærket russisk bidrag til scenen. Man kan heller ikke lade være med at spekulere på, hvad det kunne blive til, hvis de også sang på engelsk.