Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Hvor blev de(moerne) af?

Populær
Updated
Hvor blev de(moerne) af?

Det rumsterer så småt i "Hvor blev de af?"-artikelrækken. I dette interview er der fokus på demobåndene, som Danish Demo Dungeon hylder, men det er bestemt ikke kun nostalgi og sortsyn på fremtiden, der driver værket for Asmus Thomsen, der er bagmanden bag det populære site.

Titel
Danish Demo Dungeon
Dato
11-03-2016

"Alting var bedre i gamle dage..."

En evigtgyldig floskel, og indrømmet også en af filosofierne bag artikelrækken "Hvor blev de af?", hvor nostalgien over 80'erne og 90'ernes demotid og den interessante måde, som metalmusikken kunne sprede sig i alle afkroge af verden, selvom internet som standard rundt omkring i husstandene endnu lå langt forude, spiller en rolle. Uanset hvad man måtte mene om fortid kontra nutid, så ligger der et meget interessant stykke musikalsk indblik i den danske metalscenes spæde skridt med de mange uploadede demoer fra denne tid på Danish Demo Dungeon (web – Facebook). Siden er det perfekte supplement til en artikelrække som "Hvor blev de af?", og det faldt derfor nærliggende at kontakte Asmus Thomsen, som står bag sitet.

Hvorfor findes Danish Demo Dungeon?

- Danish Demo Dungeon (DDD), et navn, som Jakob Schultz fra det gamle Invocator fandt på, er vel det tætteste, man kommer på et museum med danske metaldemobånd fra 80’erne og frem, hvor man har mulighed for at høre de forskellige demoer og læse gamle fanzines. Et trip ned ad memory lane, fyldt med nostalgi, hovedrysten, ekstatisk begejstring og stille forundring.

- Ideen til DDD har rumsteret i mit hoved i rigtig mange år. Som en del af heavyscenen var kassettebånd jo en uudtømmelig, og ofte den eneste, kilde til opdagelsen af nye undergrundsbands. I modsætning til i dag, hvor ethvert band har en Bandcamp- eller Facebookside. Det gik op for mig, at der i disse demoer lå en enorm kulturarv, som ikke måtte gå tabt, og som fortjente at blive samlet på ét sted.

Hvem står bag siden?

- Det gør undertegnede, jeg overspiller selv de fleste demoer og vedligeholder hjemmesiden. Det er derfor, den er så kikset. Men der er folk, som sender demoer og henter tilladelser, og jeg har fået stor hjælp af bl.a. Michel Kruszelnicki, som er meget engageret i siden. Siden har faktisk eksisteret i tre år, hvilket egentlig er lidt chokerende, men et tjek på vores Facebookside bekræfter det.

Demoens rå storhed

Hvad er det der tiltaler dig sådan ved demoindspilninger – og specifikt demoBÅND?

-
Hvis jeg skal være ærlig, så synes jeg egentlig, at selve kassetteformatet som fysisk medie er lidt en nederen ting. Lyden bliver gradvist dårligere, jo flere afspilninger man foretager, båndene går i stykker, og layoutet er småt og gnidret. En af tankerne bag DDD var netop at få det hele overspillet, inden båndene var døde – eller den sidste båndafspiller var smidt i småt brændbart.

- Omvendt er jeg meget begejstret for demoideen og hele den repræsentation af det musikalske vækstlag, der ligger i disse demobånd.  Bevares, i dag kan man sgu godt ryste på hovedet ad noget af det, man hørte ”dengang” – men det siger i virkeligheden mere om min afvikling end om musikkens reelle kvalitet. Demoerne var rå og upolerede, men de var fyldt med energi (bevares, der var så sandelig også bånd, man faldt i søvn til, jeg har sgu nok selv været med til at lave et par enkelte). Jeg har ofte oplevet, at et demoband kom til at lyde tamt og poleret på cd og vinyl, netop fordi vildskaben og det impulsive forsvandt.

I dag er både musik og musikformidling umiddelbart ved hånden, blot man har en netforbindelse. Var det i dine øjne sjovere at være metalfan før internettes fremmarch?

-
Jeg tror, man skal være varsom med at sammenligne nutiden med ”gamle” dage. Alene nostalgien lægger et rosenrødt skær over fortiden, og man kommer måske ofte til at hæfte sig ensidigt ved de positive ting. Ens fortid er følelser og oplevelser kombineret med den musik, man hørte. Det er også derfor, at Metallica ALDRIG vil kunne lave en ny plade, der er lige så fed som de gamle. Når man hører det gamle Metallica, så hører man også sin egen ungdom og de ting, man forbinder med den. Man bliver sværere og sværere at begejstre med alderen. De førhen så stærke farver bliver erstattet med en grå masse – og det er pisseirriterende.

- Men jo, ret beset var det sgu nok lidt sjovere ”dengang”. Man skulle kæmpe mere for tingene, og dermed blev tilfredsstillelsen større, når noget lykkedes. I dag kan alle jo lave fede indspilninger og trykke 1000 cd’er, som de så kan smide i brændeovnen et par år efter. Man skal ikke kæmpe for det – man gør det bare. Måske bliver musikken i virkeligheden også mere mainstream og middelmådig af det. Og så igen, der har sat'me aldrig været så dygtige musikere i metalgenren som i dag – hvis altså man interesserer sig for teknisk kunnen.

Danish Demo Dungeon stiller det krav til den musik, der bliver lagt på siden, at det skal være danske kunstnere, og musikken skal have karakter af demomateriale.

Hvor "ny" må musikken så være?

- Jeg vil holde mig til demomateriale med gamle bands, og hvor grænsen går ved jeg ikke helt. Umiddelbart stopper jeg vel ved 2005 eller deromkring. Jeg ser ikke DDD som et sted for nutidens og fremtidens kunstnere. Måske handler det i virkeligheden om, at jeg lægger den musik op, som jeg hørte – eller burde have hørt.

Analoge idealer og teknologiske muligheder

Asmus Thomsen har selv udgivet demobånd via medvirken i blandt andet Sacrificial og LET, som han stadig spiller i. Sidsnævnte udgiver p.t. udelukkende digitalt.

Udover din passion for den analoge tid, er du så også meget omfavnende over for de muligheder, som internettet og billigere/lettere indspilningsmuligheder giver?

Alt, der øger min lyst og interesse for noget, tager jeg imod med kyshånd. Jeg synes, det er fantastisk, at jeg selv kan sidde herhjemme på min gamle skodcomputer og indspille demoer til bandet – eller reelle indspilninger. Den nye teknologi har givet mig mulighed for at afprøve mig selv som sangskriver på et helt andet niveau end tidligere, og det er jeg sgu glad for. Men man skal også være varsom, for teknologi kan hurtigt blive en blind vej. Man bliver hurtigt fanget i muligheder – frem for bare at skrive en god sang. Man bliver doven, for man kan jo rette alle fejltagelser – og det fører måske i virkeligheden til dårligere musikere?

- Jeg kan godt være nervøs for, at det ægte håndværk bliver glemt. Jeg besøger Jacob Hansen en del, og for mig er det enormt fascinerende at se, hvordan et ægte håndværk bedrives. Det sætter alle os amatører i et reelt perspektiv. Så brug mulighederne, men vær klar over, at der sidder tusindvis som dig derude, så det handler altså stadigvæk om at blive rigtig god for at kunne adskille sig fra den gemene hob.

Metallen har ikke patent på team spirit

Hvert år til Copenhell har diverse større medier, der i det daglige ikke har så frygteligt travlt med at skrive om metal, til gengæld frygteligt travlt med at beskrive det overraskende i, at "metalfolket" er så venligt et folkefærd. Vi græmmes igen og igen over, at det er dét, som de tager med sig fra en metalfestival i stedet for at skrive om musikken.

Den slags skriverier virker Asmus Thomsen heller ikke til at have meget til overs for, og han svarer i stedet ganske nuanceret på Devilutions udsendtes meget ledende spørgsmål om, hvorvidt det generøse tilbud fra en af sitets følgere om en gratis båndoptager, da Asmus' egen gik ned og satte en midlertidig stopper for at smide flere gamle demoer op, skulle være et perfekt billede af mentaliteten i branchen.

- Ja, Heine var sgu hurtigt fremme og tilbyde en båndoptager. Jeg tror dog ikke, at metalscenen, hverken dengang eller nu, har patent på hjælpsomhed, team spirit og sammenhold. Jeg har i hvert fald oplevet nok af bagtaleri og rygklapperi inden for metalscenen. Nogle gange har jeg tænkt, at metalscenen har levet i en falsk selvforståelse af, at vi altid har været der for hinanden, støttet hinanden og bekræftet hinanden i, at ”det var sgu fedt spillet”, eller ”det er sat'me et fedt og professionelt demo i har lavet” (bare fordi din far er pisserig og har betalt det hele...).  Vi påberåber os tolerance og åbenhed, men når alt kommer til alt, er vi sgu lige så intolerante og snæversynede som alle andre. Tag nu noget som hip hop. Det vrænger vi ad, det lyder jo fuldstændigt ens. Næ du, hør noget metal, det er sgu spændende og vildt afvekslende…

Anbefalinger til novicen

Egentlig er det jo bare at starte fra en ende af på Danish Demo Dungeon. Det er så ganske let at gå til og høre direkte fra siden eller hente ned til ens foretrukne medie til digitale musikfiler. Men for alligevel at lette starten, hvis du ikke har været inde på sitet, eller måske slet ikke har hørt et eneste af de demobånd, der ligger på siden, så spurgte vi Asmus Thomsen, om han kunne give nogle bud på nogle "must-haves" og dermed et sted at starte.

- Jeg er navlebeskuende nok til at tage Sacrificials 'Lords of Torment', fordi det her 25 år efter stadigvæk er svinebrutalt og et perfekt eksempel på, at ting godt kan være indspillet på 8 spor og stadigvæk lyde fedt. Jeg synes også, man skal høre noget Rigid Domain og Prophets of Doom – og så kommer man selvfølgelig ikke uden om CausticAutumn Leaves og mægtige Invocator.

Nu er der jo et dansk fokus, men hvis vi alligevel skal kigge ud i verden, har du så et udenlandsk demobånd, som du sætter særligt pris på at være i besiddelse af?

- Yes, på en helt klar førsteplads kommer demoet 'Reborn in Blasphemy' med Dismember. Det er det perfekte demobånd, netop i kraft af sin vildskab og autenticitet. Den efterfølgende debutplade kunne slet ikke hamle op med båndet. Desværre kom jeg til at smide en del demobånd ud på et tidspunkt (???) – så det er vel egentlig det.

Men ikke dårligt at eje! Der skal lyde en stor tak til Asmus Thomsen for at være interview-offer og ikke mindst for hans (og bidragydernes) store arbejde med Danish Demo Dungeon.

www.danishdemodungeon.dk


Lad os runde af med med anbefalingen: Sacrificials 'Lords of Torment':




Læs også:
Introduktion til ”Hvor blev de af?”-artiklerne
...og om de andre interviewede bands i artikelserien:
Detest, Beyond Serenity, Frozen Sun, Cyanotic, Autumn Leaves, Geronimo, Infernal Torment, Withering Surface, Sacrificial, Timeless Hall, Maceration, Blazing Eternity, Unleashed Power, Grope, Gigandhi, Morbid Vision, Urkraft og Stomped.