Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

En blodig fransk hotdog

Populær
Updated
En blodig fransk hotdog

Titel
Nice To Meat You
Dato
24-08-2009
Distributør
Genre
Trackliste
1. Nice to meat you
2. Chair et tendre
3. Strip or die
4. Murder party
5. Plan 69 from outer space
6. Pussycat
7. Fight la propaganda
8. Mon oiseau rare
9. Santa muerta
10. Creepy ghoul
11. Maniac
12. Le cirque des horreurs
13. Langue de vipère
14. Viva gore'n'roll
bonus:
Sexorcist
Karakter
4

Traditionsrige instrumenter og arrangementer tilføjer en herlig ekstra dimension til den franske garage-rock, som Banane Metalik udfører i blodig stil.

Gore n’roll kalder franske Banane Metalik sin musik. At dømme efter bandbillederne så er det også ganske gore-agtigt, men i musikken høres kun enkelte smaskelyde som en kannibal, der lystigt mæsker sig i råddent kød. Medmindre man da kan fransk. For så kan det da være at tekstuniverset byder på gore – når gloserne folder sig ud på engelsk bliver det til ”nice to meat you”, ”I wanna eat your pussycat” og ”never too drunk to fuck”. Blandingen mellem engelsk og fransk fungerer fortrinligt, sådan rent musikalsk, men for de af os, der satte kryds ud for ”tysk”, da der skulle vælges sprog i folkeskolen, så ryger historiefortællingen lidt.

Det er ganske underholdende, at høre et romantisk sprog som fransk fremført på garage-rock manér med en frisk duft af punk. Især hvor bandet har valgt at krydre musikken med traditionel fransk café-stemning via harmonika og violin, og når den lige skal have en tand ekstra, så kommer den mexicanske helvedestrompet ind og sætter stemningen som i et soundtrack ala ”Desperados”. Her er ”Le Cirque des Horreurs” et godt spilletip.

Når Banane Metalik giver den med fransk vokal og trækker på hjemlige musikalske traditioner, går bandet rent ind. Hør bare ”Mon oiseau rare” eller ”Santa Muerte”. Hist og pist, hvad end det er på fransk eller engelsk, får gruppen også fyret fængende omkvæd af sted, og energien er her smittende.

Franskmændene dannede faktisk deres gore-orkester tilbage i 1992 men splittede op i 1995 og vendte så tilbage i 2005, hvor succesrige shows med masser af underholdning (fx en go-gore dancer) gav dem lyst til at indspille nyt materiale, og ”Nice to Meat You” er andet album efter 2005. Et godt album, der på 15 numre dog når at køre i tomgang et par gange.