Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Kedelig progressiv død

Updated
Brutalitet afløses af fimsethed The Physics Of Fire er andet udspil fra det progressive dødsdrenge fra Atlanta. Dette unge band vil rigtig meget med denne plade, og kommer også godt omkring i stiluniverserne, med både dødsgrowl, musicalagtig sang, episke stille-passager og guitarsoloer, der er inspireret af de tidlige halvfemseres guitarhelte. Det er denne alsidighed, der får bukserne til at revne for bandet. Fortænkt virker det, og mangler fuldstændig den form for naturlighed over numrene, som det på genial vis lykkes for genrens konger Opeth.

Bevares, der er et par døds-detonationer, som er værd at lægge øre til, men lige så snart man glædes over brutaliteten, bliver den øjeblikkeligt afløst af forskellige former for fimsethed i sang, på klaver og/eller på akkustisk guitar. Numrene når derfor aldrig at falde til ro, men det gør cd'en til gengæld, for den kommer simpelthen ikke op at spinde i cd-afspilleren igen.

Titel
The Physics of Fire
Distributør
Forfatter
Karakter
2