Hvor blev Behind the Curtain af?
Populær
Behind the Curtains bassist Kasper Molin er kendt af mange i branchen, men selvom han pt. står for W:O:A Metal Battle, tog han sig tid til at fortælle os hvad der blev af det talentfulde band fra Aalborg.
Fortæl lidt om hvordan og hvornår bandet blev startet?
- Bandet blev startet tilbage i 1995 af guitarist Lars Jelsbak, som dengang spillede i Sudden Death (dødsmetalband fra Aalborg), og han fik hurtigt hentet et par af medlemmerne ind derfra. Det var lidt et sideprojekt, hvor de havde lyst til at spille noget mere melodisk. Bandet var meget inspireret af den amerikanske prog.scene med bands som Dream Theater og Psychotic Waltz og i den kontekst kom sanger Jonas ind. Han havde lyden og klangen i stemmen som passede ind og var gal nok til at gå i krig med det projekt.
- Jeg selv fik tilbuddet på et tidspunkt, men takkede pænt nej, da jeg i forvejen spillede med, hvad der siden blev til Jerkstore. Da de så smed mig ud, fordi jeg var for ”heavy”, så fandt jeg sammen med de andre. Efter et halvt års tid, havde vi fundet basen i bandet med Jonas Froberg (sang), Lars Jelsbak (guitar), Signar Petersen (guitar), Brian ”Brylle” Rasmussen (trommer) og jeg selv Kasper Molin (bas).
- Vi manglede dog stadig lidt i vores lydbillede, men efter yderligere et år fandt vi sammen med en mand, som kunne spille lidt klaver – Morten Sandager. Så var bandet komplet og dette line-up holdt sammen til enden.
Hvor mange udgivelser har I lagt navn til?
- Vi lavede et demobånd, som naturligvis blev udgivet på chrombånd (!) – ja det var store sager… Demoen hed meget sigende ’Creation’, og blev indspillet på Baghuset i Aalborg sammen med Søren Linnemand. Det lød, mildest talt, ikke altid lige godt, men ikke desto mindre fik det meget ros og medvirkende til at vi blev signet på Intromental Management, så det gjorde sin pligt. Intromental fik skaffet os en pladekontrakt og herefter udgav vi pladen ’Till Birth do us Part’.
- Det blev kun til den ene plade, men faktisk fik vi efterfølgende lavet to demoer, ’Promo 2001’ og den sidste, som aldrig kom længere end til harddisken. Jo, og så en indspilning af Queensrÿches ’Empire’, som skulle have været udgivet på en tribute-plade til bandet, som desværre aldrig udkom. Behind The Curtain havde alt i alt materiale til en plade mere, og det var nogle vanvittige numre hvad angik melodi, teknik og kompositioner. Jeg tror ikke, at der er mange danske bands der kunne eftergøre, hvad vi præsterede på det tidspunkt, men det finder vi desværre aldrig ud af.
Hvad har været den største oplevelse med bandet?
- Én af de største var da helt sikkert, da vi skulle skrive under på pladekontrakten. Det var et kæmpe rush.
REALITY BITES
Hvorfor gik I i opløsning?
- I bund og grund var vi ret unge alle sammen, og vi havde ikke den store kendskab til musikbranchen. Vi troede jo, lige som mange andre gør, at jo bedre musikere vi var, jo større succes ville vi få. Da så realiteterne begyndte at gå op for os, var vi så småt ved at være brændt ud. Øvning tre gange om ugen uden at få nok spillejobs. Og et pladeselskab, som vi følte røvrendte os, osv., osv. Det blev lidt for surt.
- Det var også i disse tider, at folkene begyndte at få andre sideprojekter. Signar og Morten kom med i Mercenary, som kort tid efter udgav ’Everblack’, så begyndte deres interesse at ligge mere der – det kan man jo godt forstå. Jeg selv, sammen med nogle venner, startede på det tidspunkt Aalborg Metal Festival op. Brylle havde sammen med et par venner fundet sammen for at lave noget andet musik. Det var et band, som hed Mnemic. Så der var ikke så meget at gøre for bandet, men det er da helt sikkert, at Behind The Curtain har haft en enorm indflydelse på hvordan lyden i de to bands, Mnemic og Mercenary, kom til at udarte sig.
Hvor tæt har I været på at "breake" på hjemmefronten (og/eller i udlandet), hvis du selv skal sige det?
- Der var da en del mennesker, der spurgte efter os, og jeg tror da også, at der var en del, der havde nydt vores musik både på plade og live. Vi fik også tilbudt et par udlandsture, men et egentligt ”break” tror jeg alligevel, der var et stykke til. Vi var ok på vej, men der manglede en del arbejde, før den del var hjemme.
Hvad betød det for bandet, at I vandt en musikkonkurrence i Aabybro i 1998?
- Det var et kæmpe ego-boost, og lige hvad bandet havde brug for. Det gav os en hel del vind i sejlene, og vi formåede at udnytte det på en måde, så vi fik en del omtale ud af det. Præmien var nogle timer i et studie, som vi fik brugt lidt af i forbindelse med pladen ’Till Birth Do Us Part’ og så vandt vi jo et spillejob på Midtfyns Festival.
I fik kontrakt på Sensory Records; et selskab med nærmest kultstatus og garant for kun det ypperste inden for den progressive musik. Hvordan kom det i stand, og var det noget I var ekstra stolte af?
- Det kom på plads via vores manager Claus Jensen, manden bag Intromental Management. Personligt husker jeg det mest som om, at vi var hamrende lykkelige over endelig at have fået en pladekontrakt. Så var det til og med et amerikansk selskab. Om end et mindre et, men et amerikansk! Det åbnede i sig selv nogle mentale døre for os. At det lige var Sensory, som du rigtigt nok skriver er et kultselskab, var jeg ikke så meget klar over. Dog fandt vi da hurtigt ud af, at visse progressive kredse pludselig fik øje på det her lille band fra hatten af Danmark.
- Pladen blev produceret af Jacob Hansen, og den havde simpelthen så meget smæk i lyden. Fantastisk lyd Hansen lavede. Pladeselskabet mente dog, at det var dem som skulle lave masterering på den, for at den fik karakter af en Sensory-plade. Det dræbte så meget af den metalliske lyd, vi havde, og der burde vi nok allerede havde luret, hvad det var for et selskab, vi havde skrevet kontrakt med.
EVIGE VENSKABER
Ser du stadig nogle af de andre fra bandet?
- Ork ja. Brylle var fra starten af med til at lave Aalborg Metal Festival og han er der stadig. Morten og jeg dannede sammen med Mortens bror Mikkel, Maiden Aalborg (Iron Maiden-coverband). Jeg har været tour-manager for Mnemic til mange shows. De andre har også været sammen på kryds og tværs. Vi er en flok venner, som havde været sammen i mange år. Vi havde oplevet og gennemgået så mange følelser sammen, at det ikke var noget vi kunne smide over bord. Nok gik bandet ned, men vi fik til gengæld nogle evige venskaber ud af det.
- Faktisk blev hele bandet for et par år siden samlet for at lave en afslutningskoncert i forbindelse med en Aalborg Metal Festival. Bandet stoppede uden at have fået en ordentlig afslutning, så vi følte at vi havde en sidste koncert til gode. Da vi alle sad der samlet for første gang i årevis, var det som om vi sidste havde set hinanden ugen forinden. Det var en rigtig sjov fornemmelse. Det var de gamle jokes der blev liret af, det gamle drilleri og så videre. God oplevelse og en fantastisk oplevelse at få det hele rundet af med en god koncert.
Er der en historie, som du tænker tilbage på med et ”vi har sgu været nogle crazy motherfuckers” og et smørret smil på læben?
- Så som et medlem der ligger på jorden og kaster alt for meget op, mens de øvrige griner og tager billeder af det? Én som i en kæmpe hash-tåge bruger samtlige af sine penge på en festival på mini-doughnuts og ikke kunne købe en bajer derefter? Nja, det lyder nu meget normalt et eller andet sted! En tur i byen i fuldt læderoutfit i selskab med en lystløgner på byens pop-diskotek, og efter 5 minutter hang der 2 savlende dåser over vores sanger, da lystløgneren fortalte, at vi var megastjerner i USA? Det er også ret normalt, tror jeg. Lidt vanligt druk, røg og hor var der jo altid. Det var vist mere nogle af de andre som stod for de rigtige saftige historier, haha.
DEN CATCHY WEB-ADRESSE
Internettet begyndte for alvor at tage fat i årene omkring I blev dannet. Var I gode til at benytte ”www” til at få budskabet om jer ud fra start, eller foregik jeres selvpromovering på anden vis?
- I starten var det aviser og magasiner, vi gik efter. Internettet tog simpelthen for lang tid. Jeg skældte ofte folk ud, når de havde den frækhed at sende en fil på 1 MB. Det tog jo timer at hente ned. En hjemmeside kunne snildt tage et minut at åbne op, for så at blive mødt at en splash-side, og når man så skulle klikke ind på en underside… evigheder...
- Vi havde da også en hjemmeside, men det var svært at promovere en url, der hedder noget i retningen af ”www.teletumpe.dk/1234542122/[{$/behindthecurtain”. Vi brugte i starten mest nettet til promovering i form af e-mails, fora og chat rooms. Det var først senere, at det blev mere brugbart.
Har nogle af jer stadig med musik at gøre?
- Jeg selv driver firmaet Livescenen og har levet mere eller mindre professionelt af musik de seneste 5 år – dog bag scenen. Morten er i dag fast mand i Pretty Maids og er jo desuden konservatorie-uddannet trommeslager. Lars har haft stor succes med at lære børn musik og laver stadig masser af musik. Signar spiller med Transparent. Jonas laver stadig musik hjemme og spiller af og til rundt om. Brylle har netop forladt Mnemic efter en fantastisk karriere i det band, og jeg er sikker på, at vi ikke har hørt det sidste til ham, hvad musik angår.
Er du stadig et rigtigt ”metal-head”?
- Det er en livsstil. Ikke et spørgsmål om man stadig er eller ej, for har du først følt metal, så har du det for altid. Metal går på tværs af kulturkløfter, politiske holdninger og andre dumheder. Vi er ét folk. Jeg har i mere end 20 år levet og åndet for metal, og det vil jeg gøre til den dag jeg ikke længere eksisterer.
Læs også:
Introduktionen til "Hvor blev de af"-artiklerne
Tilsvarende artikler med andre bands:
Detest, Beyond Serenity, Frozen Sun, Cyanotic, Autumn Leaves, Geronimo, Infernal Torment, Withering Surface, Sacrificial, Timeless Hall, Maceration, Blazing Eternity, Unleashed Power, Grope, Gigandhi, Morbid Vision, Urkraft og Stomped.
Hvis man aldrig har hørt Behind the Curtain før, så kan man starte herunder, men pladen bør anskaffes, for den progressive perle, den er: