Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Gotiske svenskere og skæv-sjove tyskere

Populær
Updated
Gotiske svenskere og skæv-sjove tyskere
Ulrich Wolf har lyttet på den nye cd fra svenske Beseech Her har vi at gøre med en svensk sekstet med to forsangere. En mandlig og en kvindelig. Kvindelige forsangere er blevet meget brugt inden for Gothic-genren og Beseech er også rendyrket Gothic. Bandet spiller pæn og melodisk gotisk rock, der vel ikke kan kategoriseres som Heavy Metal. På "Drama" spiller de to vokaler op til hinanden og mens den mandlige sanger ikke synger særligt godt, har den kvindelige lidt mere at byde på. Det er ikke det sædvanlige skønsang, men rigtig sang og det er da altid noget. Godt nok har Beseech en ganske markant guitar, og de har utvivlsomt deres rødder i metallen. Men det er pæne og melodiske sager, det her. En skæring som "Voices" lover ellers godt, som den noget dystre og melankolske sang den er. Her kan man godt fornemme de portugisiske gotiske uhyggemænd, Moonspell i baggrunden, hvilket denne anmelder jo finder ganske glimrende. Men den nedtonede og dystre stil, som Beseech også har gjort til sit varemærke, holder ikke. Allerede den næste skæring "Forever Falling" kunne ligeså godt være lavet af en kvindelig, radiovenlig amerikansk singer/songwriter. Beseech lyder også sine steder som landsmændene i "Tiamat" men uden at den misantropiske stemning for alvor bider sig fast. Derfor bliver det pænt, velproduceret og ganske iørefaldende, men også lidt kedeligt.

Kunstner
Titel
Drama
Distributør
Genre
Forfatter
Karakter
3