WOA'12: Mindre og mindre mysterie
Populær
Punchet var fundet frem i Black Dahlia Murders koncertlyd, og det løftede showet.
Black Dahlia Murder er et sådan forholdsvist ungt band fra USA, som spillede noget af den mere moderne musik på årets Wacken – hvis man da stadig kan kalde deathcore/metal for moderne.
Bandet har godt nok eksisteret i tolv år og udgivet en håndfuld plader, så det er måske ikke helt retfærdigt at kalde det ”ungt” længere, men det har heller ikke storhittet endnu, så i mellemlaget af verdens metalbands hører det i hvert fald til. Musikken passer dog godt til festivalens profil, da den er metallisk nok til også at kunne gøre noget for et ældre dødspublikum. Dem var der vist ikke så mange af under teltdugen hvor BDM spillede, men surt for dem, der ikke var.
På plade fungerer musikken godt, hvilket man ikke altid kan sige den gør live, hvor mange af detaljerne har det med at forsvinde. Med koncerten på Wacken skal der dog sættes et punktum for al snak om forsvindingsnumrene, for Black Dahlia Murder er blevet et så erfarent og tjekket liveband, at man nu kan få det hele med, vildskaben til trods. Det hele eksploderer i et orgie af hurtige guitarer og blastbeats, men skarpheden er nu så neurotisk tjekket, at numrene får en dosis af det tunge punch de fortjener.
Det var virkelig en fryd at være vidne til, især fordi publikum kvitterede for den tjekkede energiindsprøjtning med en meget passende vildskab, og fordi bandmedlemmerne virkede meget glade for responsen, på deres egen tilbagelænede facon. Lidt en skam at koncerten kun var lidt over en halv time lang, for både band og publikum kunne godt have fået mere ud af det. God var koncerten i hvert fald.