Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Ung debut

Populær
Updated
Ung debut
Talentet ses tydeligt til stede Fra Florida i USA kommer her debuten fra et meget ungt metalband. Alle er under 20 år i bandet, og forsanger og guitarist Gabriel Garcia er endda kun 15 år. Glemte jeg at nævne, at de allerede har turneret på ”Ozzfest”?

Men når albummet høres, lyder det sgu som fuldvoksne mænd. Knægtene må have fædre, der tidligt har opflasket dem med Led Zeppelin, Deep Purple og 80’ernes metalmastodonter i Metallica og Megadeth.

Med lækker, lækker rock n’ roll vibe kommer 11 velspillede sange, hvor musikerne spiller med en sikkerhed, der normalt kræver mange flere års erfaring. Der er guitarløb som man kender det fra fx Megadeth, sange med riff på riff som tidlig Metallica.

Stemmemæssigt kunne man måske frygte, at Gabriel ville falde igennem. Men nej, der er intet påtaget over stemmen for at lyde ældre, for det er slet ikke nødvendigt. De få steder, hvor man endelig kan spotte, at det er en ung mand, er det kun charmerende. Der synges rent og rocket på den fede, melodiske måde.

Charme har også bandets cover af Metallicas ”Hit The Lights”. Der er tryk på, og bandet er mere rock n’ roll end metal her.

Tag lidt af idolerne fra ´70erne. Tilføj Metallica i The Hellacopters lettere polerede garagelyd. Bland det med lidt charme og en unik sans for det catchy. Voila! Black Tide! Og gør så hvad musikerne i bandet ikke må endnu: drik whisky og bajer til!

Kunstner
Titel
Light From Above
Distributør
Genre
Karakter
4