Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Tsk tsk, Black Tusk

Populær
Updated
Tsk tsk, Black Tusk
Tsk tsk, Black Tusk

Black Tusk havde taget Crobot med som support på Stengade denne mandag, og det var unægteligt opvarmningsbandet, der løb med sejren mod et yderst svagt hovednavn.

Kunstner
Titel
+ Crobot
Spillested
Dato
02-03-2015
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Peter Troest
Karakter
1

Med mindre bandet i sin helhed er en gennemført morsomhed, var der ikke meget pænt at sige om Black Tusks koncert på en regnvåd og råkold mandag aften. De spiller jo decideret dårligt. Nok er Black Tusks take på sludge metal (eller swamp metal, som de kalder deres genre) vokset ud af punkmusikken, men hvis man skal være en sammenligning med eksempelvis Baroness værdig, så skal man først og fremmest kunne beherske sine instrumenter, bare sådan nogenlunde. Derudover skal man kunne skrive en sang, et riff og/eller en melodi med nogenlunde kvalitet. Og hvorfor overhovedet denne sammenligning med Baroness? Black Tusk kan jo slet ikke følge med.

Af en mandag at være var folk mødt ganske talstærkt op, men de blev vidner til et forsvindende lille antal af interessante riff, passager, akkorder, rytmer etc.. Samspillet var som en ungdomskoleudgave af Sex Pistols, hvor især trommeslageren sejlede rundt, men til gengæld sang de også dårligt. Det er ubegribeligt, at sådan en gang hø kan tage ud at spille og ovenikøbet blive betalt for det. Det må hånden på hjertet være noget nær det dårligste hovednavn, jeg nogensinde har oplevet. Der er desværre ikke så meget mere at tilføje. Men igen, hvis det hele er en dårlig joke, må jeg tage hatten af.

Interessant support

Crobot derimod var et særdeles frisk pust. Herlig energifyldt og positiv rock 'n' roll med en snert af hegn. Her kunne man tale om et velspillende band. Det sad lige i skabet. En stram trommeslager, der holdt sammen på en bassist med en særpræget, men interessant spillestil, en guitarist med overskud, lækre pedaler og ekvilibristiske stage moves samt en skinger, men velsyngede læderjakkeklædt sanger med flotte bakkenbarter. Hvad Black Tusk manglede, havde Crobot, lige bortset fra at Crobot ikke evnede at eksperimentere med deres i udgangspunktet fremragende skabelon. For som koncerten skred frem, lød sangene lidt for ens, og der blev spillet på de samme dynamikker og tricks om og om igen. Dog blæste de mig omkuld med de to første numre.