Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Sortseerisk sumpsludge

Updated
bleeth-harbinger

Miami-metallen er anderledes end det meste. Det sætter sludgetrioen Bleeth streg under på tredje skæring, der både byder på dystopiske fremtidsvisioner, barbarvokal og ægte grimhed.

Kunstner
Titel
Harbinger
Dato
28-05-2021
Genre
Trackliste
1. Initiation
2. Skin Of Your Teeth
3. False Prophets
4. Convenient Drowning
5. Pendulum
6. Dystopia For Dessert
Forfatter
Karakter
4

Miami er ikke umiddelbart det mest oplagte emne, når samtalen falder på sludge. Det er dog en gigantisk fejl. For selvom man normalt tænker en to-tre stater længere vestpå, byder coke- og neonhovedstaden på en aldeles levende og brutal scene. Det er herfra bands som Torche, Floor og Cavity, for ej at glemme massivt oversete Shroud Eater stammer fra.

For dem, der er bekendte med denne lyd, vil det være tydeligt at høre, at hvor Louisiana-sludgen er doven og ækel, er Miami-versionen aktiv, aggressiv og visceral, og få mere end Bleeth.

Trioen fik et moderat gennembrud med 'Geomancer' i 2018, og returnerede i maj med en ny plade. ‘Harbinger’, som den kaldes, er skåret endnu mere ind til benet, og med kun seks numre af moderat længde, er der en del, der skal nås i gennem.

Barbarvokaler og stonersang
Et interessant greb, Bleeth anvender på Harbinger, er vekselvirkningen mellem de to vokalister, guitarist Lauren Plama og bassist Ryan Rivas. De fleste bands, der er så heldige at have mere end én person på sangtjansen, lader de to spor flette sig sammen så der opnås en konsistent lyd på pladen. Her er Bleeth gået i den stik modsatte grøft og skiftes til at have primært ansvar for et track hver. Det giver en sær call-and-response-fornemmelse, hvor man, som femte track antyder, føler som om et pendul svinger frem og tilbage mellem stemninger – lige indtil 'Dystopia For Dessert', der langt om længe giver os samspillet og lukker pladen med en forrygende energiudladning.

Palmas vokal er ren på en beskidt måde og især på 'Initiation' lyder det henad den evigt dygtige Jex Thoth. Her blot som vokaldriver på et beskidt og aggressivt sludgetrack, der med sin hidsige rytme og flittige brug af støj trækker en i retning af crustpunken i udkanten af det metalliske nabolag.



Ikke mindre imponerende er Ryan Rivas, hvis stemme bedst beskrives som en barbarisk krigsherre, der med en blanding af blod og fråde stående om munden, anråber endnu en fjende til tvekamp. Energien er massiv og Rivas er i besiddelse af et stort talent.

På singlen ‘Skin Of Your Teeth’ er Rivas helt oppe i lytterens ansigt, og det er ikke svært at trække en parallel fra hans fremtoning og til det autoritære samfund Bleeth ser aftegne sig i horisonten og bruger pladen til at advare imod.

På 'Pendulum' svinger stemningen helt ud, og Rivas står som ene sejrherre tilbage på en høj bygget af lige dele kranier og absurd velspillet guitar, takket være Palma.

Suppleret af en tung og massiv rytmebund leveret af Juan Londoño, ligger ‘Harbinger’ i direkte linje fra tidlig Isis, hvilket må siges at være noget af et kvalitetsstempel. Hvis Primitive Man leverede sidste års grimmeste album, gør Bleeth et godt forsøg på at bide dem i knæhaserne i år.