Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Uge 21: Ugens udgivelser og koncerter

Updated
Burning-Witches-2021

Det knap så nye shit, død, præstationsheavy et Vola: Ugen byder på en håndfuld koncerter, gammel metal opstanden fra graven og ny dansk black med ny-dansk-black-navn.

Fotograf
PR

Ooog prisen for årets mest 1991 pladetitel går til Tardus Mortem for ‘Engulfed In Pestilent Darkness’. Og nej, strengt taget er det hverken 1991 eller 2021, for fynboernes debut udkom på tidløst kassettebånd i 2019 og bliver i denne uge udgivet i 100 eksemplarer på vinyl. Mere sjælden end skøn, altså. For at fejre det spiller bandet torsdag i Pumpehuset sammen med ligeledes fynske og ligeledes døde Arsenic Addict og de genopstandne Detest. Dagen efter er der endnu mere død i Gladsaxe, hvor Crocell og Hoak hugger igennem sammen med Defecate. Så må vi håbe, det ikke bliver noget lort.

Skal det være mere kompliceret og moderne, fejrer Vola udgivelsen af deres nye plade i Pumpehuset fredag og i Kansas City i Odense dagen efter, mens Orm spiller en udsolgt koncert på Bremen, og kollegerne ovre på Blastbeast endelig kan afholde deres The New Shit Showcase med bl.a. Devilution-yndlingene Demersal og en tidligere Devilution-skribent i Taunus. Hvis det havde været en af dem, der hed Morten, kunne han have slået sig sammen med fynboerne to dage tidligere, og så havde det været Taunus Morten. Den fandt jeg lige selv på.

Ellers er der godt gang i udgivelserne, når vi kommer hen i weekenden: Cirith Ungol er stadigvæk tilbage, og de er det stadigvæk overraskende solidt for et veteranband på EP’en ‘Half Past Human’.



Er du mere til, uhh, masker og bowlerhatte og black’n’roll på dansk med et passende danskerblacknavn, kommer Angstskríg ud af skoven på lørdag. Vi har sendt en mand ud for at finde ud af, hvad dét nu altsammen skal gøre godt for, og det kan du læse mere om i næste uge.  



Du kan også bare vælge at skide hul i alt sådan noget og glæde dig over, at svensken i Birdflesh smider en ny EP med dejligt uprætentiøs grindcore efter dig, når du har vendt ryggen til på onsdag, fordi du lader, som om du skal arbejde. Hvis det ikke var nok, har Tottal Tömning også EP’en ‘Omgangspsyke’ ude samme dag, og den ved du bliver hyl.



Hvis du gerne vil have noget mere klassisk heavy metal, kommer Burning Witches med ‘The Witch of the North’. Altså, fordi de hedder noget med Witches og er fra et nordligere Europa end det sydligste, vist nok. Jeg forstår det ikke. Det er sånoet præstationsheavy, hvor man skal være imponeret over hver eneste ting, de gør, og nøj, hun rammer da godt nok den tone nogenlunde rent, og de spiller det twinlead så lige ud ad landevejen, at man slet ikke mærker det mindste ved det. Men folk er vilde med det, jo. Folk burde høre noget mere Birdflesh og Tottal Tömming.



Koncertoversigt:
Torsdag d. 27. maj:
Arsenic Addict, Detest, Tardus Mortem – Pumpehuset, København
Junkyard Drive – High Voltage, København

Fredag d. 28. maj:
Crocell, Hoak, Defecate – Richter, Gladsaxe
Strawberry Slaughterhouse – High Voltage, København
Vola – Pumpehuset, København

Lørdag d. 29. maj:
Orm – Bremen Teater, København
Statement, Black Oak County – Kometen, Hvidovre
The New Shit Showcase: Cowards, Lamentari, Demersal, Taunus, Foreshadower – Pumpehuset, København
Vola – Kansas City, Odense

Ugens udgivelser:
Tirsdag d. 25. maj:

Pačess: ‘Poupě’ (epic black metal)
Sunrise: ‘Equilibria’ (power metal)

Onsdag d. 26. maj:
Birdflesh: ‘All The Miseries’ (Grindcore)
Tottal Tömming: ‘Omgangspsyke’ (Grindcore)

Torsdag d. 27. maj:
Adarrak: ‘Ex Oriente Lux’ (Dødsmetal)
Pantheon: ‘Age Of Wolves’ (Dødsmetal)
Vitus Pine: ‘Forstadens Fristelser’ (Rawk punk) 

Fredag d. 28. maj:
Angstskríg: ‘Skyggespil’ (Black metal)
Tardus Mortem: ‘Engulfed In Pestilent Darkness’ (Dødsmetal)
Shatterlites: ‘Adrift’ (Progressiv metal)
Glue Kiss: ‘Platonic’ (Alternativ rock/punk)
Tygers Of Pan Tang: ‘Majors & Minors’ (Heavy metal)
Cirith Ungol: ‘Half Past Human’ (Heavy metal)
Blazon Rite: ‘Endless Halls Of Golden’ (Heavy metal)
Burning Witches: ‘The Witch Of The North’ (Heavy metal)
Sadistik Forest: ‘Obscure Old Remains’ (Dødsmetal)
Unfathomable Ruination: ‘Decennium Ruinae’ (Dødsmetal)
Doppelbock: ‘So Schön’ (Accordionrock)
Drift Into Black: ‘Patterns Of Light’ (Melodisk dødsmetal)
Anne Clark: ‘Synaesthesia – Anne Clark Classics Re-worked’ (Electronic)
Ascète Calamites & Les Calamités: ‘Antiq’ (Black metal)
Bleeth: ‘Harbinger’ (Post metal)
Cross Vault: ‘As Strangers We Depart’ (Doom metal)
Dödsrit: ‘Mortal Coil’ (Atmosfærisk Black metal)
Eisenhand: ‘Fires Within’ (Heavy metal)
Karmamoi: ‘Room 101’ (Progressiv metal)
Karpenter: ‘Sleepless’ (Alternative metal)
No Possession: ‘Third Times A Charm’ (Rock)
Parish: ‘God's Right Hand’ (Heavy metal)
Sylvan: ‘One To Zero’ (Progressiv rock)
Heavy Sentence: ‘Bang To Rights’ (Heavy metal)
Watching Tides: ‘Vision’ (Post-hardcore)
Armnatt: ‘Eternal Flame’ (Black metal)
Awaketh: ‘Awaketh’ (Black metal)
Kill The Imposter: ‘The Violence Sessions’ (Deathcore)
Vincent Crowley: ‘Beyond Acheron’ (Black metal)
Alluvial: ‘Sarcoma’ (Dødsmetal)
Bloodbound: ‘Creatures Of The Dark Realm’ (Power metal)
Die Krupps: ‘Songs From The Dark Side Of Heaven’ (Industrial metal)
Mosara: ‘Mosara’ (Doom metal/sludge metal)
Ascète: ‘Calamites & Les Calamités’ (Countryside black punk)
Eclipser: ‘Pages’ (Black metal)
Electric Haze: ‘Get In Line’ (Hard rock)
Khandra: ‘All Occupied By Sole Death’ (Black metal)
King Of Asgard: ‘Svartrviðr’ (Black metal)
Midnite City: ‘Itch You Can't Scratch’ (Hair metal)
Ouija: ‘Selenophile Impia’ (Black metal)
Palus Somni: ‘Monarch Of Dark Matter’(Black metal)
The Spectre Beneath: ‘The New Identity Of Sidney Stone’ (Power metal)
The Wring: ‘Project Cipher’ (Progressiv metal)

Lørdag d. 29. maj:
The Killerhertz: ‘Innocent Sinners’ (Hard rock)
Magic Brew: ‘Travellers’ (Progressiv metal)