Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Candiria - ”What Doesn’t Kill You”

Populær
Updated
Nyt album med Candria Candiria fra New York er tilbage, efter at de er kommet sig over en tourbus-ulykke, som var ved at få fatale følger. ”What Doesn’t Kill You” byder på en underlig form for crossover med skæve, pumpende staccato-riffs, mens bandet ledes af den mørke forsanger Carley Coma. Candiria har skruet lidt ned for tempoet efter deres ulykke, og på ”Remove Yourself” spiller bandet noget, der faktisk ligner reggae efterfulgt af et melodisk omkvæd, der leder tankerne hen på Sevendust, der jo som bekendt også har en mørk forsanger i front
.
Netop ”Remove Yourself” er nok den skæring, der - af albummets 10 numre - fungerer bedst. Det man bliver præsenteret for under resten af spilletiden er en håndfuld jævne numre, som hverken flytter det ene eller det andet. Candiria virker bedst på deres afdæmpede og mere melodiske numre. Dem er der heldigvis en del af på albummet, men et ”yo-yo in da house” nummer har også sneget sig ind i form af ”9 MM Solution”. Det virker malplaceret, men er igen fyldt med de samme reggaeelementer, som også prægede førnævnte nummer.

Candiria er et band, man bør stifte bekendtskab med, hvis man ikke har noget imod ”hop-op-og-ned” genren, eller hvis man bare generelt synes at det kunne være interessant at høre, hvordan reggae blandet med metal lyder…

Kunstner
Titel
What Doesn’t Kill You
Label
Distributør
Karakter
3