Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Hvis Baltimore lå i Götaland

Updated
Hvis Baltimore lå i Götaland

Cast the Stone debuterer med en charmerende ep-udgivelse, der har stjålet svenskerdødens facitliste og rimelig succesfuldt prøver at sætte svarene i nye rækkefølger.

Titel
Empyrean Atrophy
Dato
31-08-2018
Trackliste
1. As the Dead Lie
2. The Burning Horizon
3. Standing in the Shadows
4. A Plague of Light
5. Empyrean Atrophy
6. Jesusatan
Forfatter
Karakter
4

Cast the Stone er et sideprojekt for en håndfuld profiler fra den mere lettilgængelige del af den amerikanske ekstremmetal-scene. Det centrale fokuspunkt i orkestret er guitarist og backingvokalist Mark Kloeppel fra Misery Index og Phil Anselmos nyeste kæledyr, Scour. Selvsamme gruppes bassist Derek Engemann, som også tidligere har spillet i Cattle Decapitation, håndterer også den ene halvdel af rytmegruppen i Cast the Stone, mens den anden del består af trommeslager Jesse Schobel, der også har en fortid i Scour. Kvartetten rundes af af forsanger Andrew Huskey, der er et relativt ubeskrevet blad og, viser det sig, en ganske udmærket vokalist. Kort sagt er bandet en samling musikere, der ved, hvordan en dødsmetal-plade skal skæres. De har angiveligt eksisteret på vågeblus siden starten af 00’erne, men ep’en ’Empyrean Atrophy’ er første officielle udgivelse under Cast the Stone-banneret.

Udgivelsen beskrives bedst som svenskerdød spillet af amerikanere. Bandet har hyret idolet Dan Swanö til at producere ep’en og hylder produceren ved at finde plads til et udmærket cover af ’Jesusatan’, oprindeligt indspillet af Infestdead, et af Swanös utallige projekter.

Resten af pladen virker næsten som en homage til alt, der er brutalt og svensk. ’As the Dead Lie’ er et groovy indspark i et adstadigt tempo, der ligger lunt midt i fartspektret, og Huskeys, Kloeppels og Engemanns flerstemmige growls fungerer ganske glimrende. Nummeret er, som resten af ep’en i øvrigt, spækket med temposkift, breaks og blastbeat-sektioner, der gør musikken dejligt uforudsigelig, uden at det dog bliver et irritationsmoment.

’The Burning Horizon’ nikker anerkendende til stilen fra den mere lyttevenlige afdeling af Dissections bagkatalog, hvor der bliver plads til både melodi, groovende trommer og brutale breaks. Herefter har Cast the Stone også fundet tid til et afdæmpet instrumentalnummer, inden ’A Plague of Light’ starter op med en lyd a la Misery Index, hvis de havde trådt deres barnesko i Göteborg, og fortsætter ind i et At the Gates-lignende break, efterfulgt af et kortvarigt Dimebag-inspireret riff, der munder ud i et helvede af blastbeats, hvor den alsidige trommemaskine Jesse Schobel virkelig får lov til at få rørt benene.

Titelnummeret er pladens naturlige højdepunkt, komplet med et par smårapserier fra At the Gates og Cattle Decapitations respektive kataloger, fænomenale dobbeltvokaler og et omkvæd, som man snildt kan råbe med på. Den naturlige lukkelussing er som nævnt ’Jesusatan’, komplet med grindcore-agtig intro og hvinende svenskersoli.

’Empyrean Atrophy’ oser af kompetence over hele linjen, og kvartetten lykkes langt hen ad vejen med at give et habilt bud på, hvordan den klassiske svenskerdød også kan skæres i det 21.århundrede. Ep’en halter lidt i sit forsøg på at ramme Göteborg-scenens melodiøsitet, ikke mindst fordi Mark Kloeppel er ene om at håndtere guitaren.

Men udgivelsen virker også som et portfolio, hvor Cast The Stone gerne vil fremvise alle de musikalske greb, de evner. Temposkift, blasts, akustiske melodistykker og tunge breaks er fordelt med jævn hånd ud over den korte udgivelse, og derfor kan det til tider være svært at finde en rød tråd i musikken. Samtidig er det også ep’ens styrke, idet den aldrig bliver kedelig og forudsigelig, men kræver, at lytteren som minimum gider at koncentrere sig en smule en gang imellem.

Om Cast the Stone på noget tidspunkt smider en fuldlængde på gaden, er nok tvivlsomt, medlemmernes mange andre musikalske forpligtelser taget i betragtning. Men ’Empyrean Atrophy’ er en lovende og charmerende udgivelse, hvis stil kunne være virkelig interessant at høre blive udforsket til fulde på et decideret album.