Melodisk finesse
Populær
"Ripper" Owens og andre prominente navne er allerede klar med andet album under banneret Charred Walls of the Damned, som ellers først blev dannet i 2009.
Charred Walls of the Damned er flere steder beskrevet som en "supergruppe" - et ord, som efterhånden bruges i flæng i disse tider. Men cv'et på flere af medlemmerne er her ganske imponerende. Bandet er dannet af Richard Christy, trommeslageren som kom flyvende til berømmelse, da han lagde et formidabelt arbejde på Deaths 'Sound of Perseverance'. Før havde han spillet i kult-black-death-bandet Acheron, men med trommejobbet i Death fulgte sidenhen en tjans i Iced Earth. Og dér mødte han Tim "Ripper" Owens, da denne kom med efter Matt Barlow havde forladt bandet.
De to herrer, Tim og Richard, er dog ikke alene om den velspillende og herligt melodiske gruppe. Ingen ringere end Steve DiGiorgio på bas (Sadus, Autopsy, Testament, Death, Iced Earth og mange, mange andre) samt guitarist Jason Suecof, der som producer og sangskriver er bedst kendt for sit arbejde med Trivium.
Måske pga. "Ripper" Owens vokal og den meget melodiske metal, som gerne spiller med højt til loftet, så falder den mest iøjnefaldende sammenligning på Iced Earth. Man kan måske godt savne, at han lige smider noget mere grum vokal på af og til, for det kan næsten blive lidt for sangteknisk perfekt. Han er knageme dygtig og sikker i sin stil.
Variation er der dog, for han klarer både sin vanlige high-pitch vokal, men han er endnu sejere, når det lige tones ned, og han gør brug af en lidt dybere vokal, når musikken går hen og bliver lidt melankolsk. Vokalmelodierne er stærke, og i flere omkvæd oser det af hitpotentiale på den fede metallede måde og altså ikke af ækel, radiopop.
Der er masser af stærke heavy metal-riffs, og fede detaljer på trommerne. Steve er naturligvis fed på sin bas, men han har faktisk valgt sig en lidt mere afdæmpet stil, end man fx husker ham fra 'Individual Thought Patterns' - klassikeren fra Death. Der er bare så meget fedt guitararbejde, at han måske helt bevidst har valgt at følge musikken lidt mere og så vente til de rette momenter og lige vise lidt mere af sit geniale, kreative spil.
Med dette næsten timelange udspil har Charred Walls of the Damned for alvor skudt sig ind i den seriøse ende af metallens store bands. Debuten bød kun på godt en halv times spil, og gav ikke det store gennembrud. 'Cold Wind on Timeless Days' burde til gengæld have, hvad der skal til.
Nyd 'Zerospan' herunder: