Tungt og ikke så tosset

Svenske Crowpath er ikke ved at revolutionere metalverdenen, men bandets aktuelle album er nu slet ikke tossede endda, skriver Casper Villumsen. Første skærings kaos og voldelige angreb sender tankene til Exmortems seneste album. Lyden er ligeså knivskarp og riffs’ne er superonde, og der er et godt varieret growl. Det skal dog hurtigt vise sig, at svenske Crowpaths andet album er anderledes. Der trækkes på klassisk amerikaner-død med store portioner grind indlagt, en smule hardcore og sågar lidt punk. Alligevel trækkes tempoet ind i mellem ud og slutningen af ”The Will to Burn” er nærmest old-school doom death, som var det Anathema for længe, længe siden.

Musikken er kaos, just som et riff er godt i gang, skifter det skizofrent retning – det kan nemt briste, men gutterne holder vanviddet flot på plads. Midtemposangen "Children of Boredom" er en lille genistreg – tempoet holdes, selvom feelingen er superslow, og det virker næsten som om nummeret spilles baglæns, mens den insisterende guitar, er på grænsen til at være irriterende.

Skiven indeholder ca. en halv times musik. Længere bør bombardementet af sanserne heller ikke være, og er der hang til kaos og heftig aktivitet, så kan man jo høre den igen.